Datatekniker og it-supporter

 

Som it-supporter og datatekniker er du ferm ved en computer, uanset om det gælder infrastruktur og servere, programmering eller support. Alt efter hvilket speciale, du vælger, kommer du til at installere, supportere og vedligeholde en masse forskelligt it-udstyr, udvikle software, automatisere pc’ere og servere. Alt sammen med fokus på at give brugerne den bedste oplevelse i brugen af teknologien.

Start på data- og kommunikationsuddannelsen

Varighed:
Maks. 5½ år. Dog er it-supporter maks. 3 år.
Uddannelsen findes også som EUX. Så er varigheden 6 år.

Sted: 
Struervej 70, 9220 Aalborg Øst.

Beskrivelse af grundforløb 2

På data- og kommunikationsuddannelsen lærer du både gennem teori og praktisk arbejde, og du kommer til at arbejde både individuelt og i grupper. Nogle fagområder er teoretisk tunge (der er meget læsestof, som kan være på engelsk). Din lærers rolle veksler mellem underviser, kollega og mester.

På GF2 opnår du en masse viden inden for it. Her er et udpluk af det, du kan forvente:

  • Du får forståelse for, hvordan en PC virker og lærer at installere, opgradere og vedligeholde Windows-operativsystemer (også Windows-server).
  • Du får kendskab til og træning i udvikling af software og lærer at udvikle små programmer.
  • Du lærer at opsætte og administrere de grundlæggende roller på Windows-baserede servere.
  • Du lærer at opsætte og vedligeholde netværk og netværksudstyr fx routere, switche, access-points og andre netværkskoblede enheder, både trådet og trådløst, og du lærer de grundlæggende principper i netværkskommunikation.
  • Du lærer at hjælpe ikke-it-kyndige med at få løst fejl og andre problemstillinger.
  • Du lærer, hvordan man skriftligt og/eller mundtligt beskriver og kommunikerer it-relaterede problemstillinger til brugere, kunder og kollegaer på forskelligt niveau, herunder udarbejdelse af brugermanualer og vejledninger.
  • Du bliver trænet i at planlægge og dokumentere eget arbejde.
  • Du lærer, hvordan man kommunikerer med it-brugere.

Undervisning dækkes primært af 4 fagområder, nemlig:

  • It-kendskab
  • Netværk (følger første del af Cisco's CCNA certificeringsforløb)
  • Programmering
  • Server

Du vil også møde andre fag, som faglig skrivning, dansk, matematik og engelsk. Se mere om data- og kommunikationsuddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplaner.

Undervejs på GF2 skal du i praktik hos en virksomhed i en uge. Du vil få hjælp til at skrive ansøgninger og finde virksomheder. Mens du går på GF2, skal du også søge læreplads.

Fag på Grundforløb 2

Herunder kan du blive lidt klogere på nogle af de fag, du vil blive mødt med på grundforløbet på data- og kommunikationsuddannelsen.

IT-kendskab

Få et indblik i, hvordan en computer fungerer, og et overblik over de forskellige komponenter i faget IT-kendskab. 

Programmering

Her lærer du om grundprincipperne inden for programmering. Du lærer om forskellige koncepter, syntakser og kodesprog.

 

Server

Her lærer du om forskellige typer af servere og hvordan de fungerer, og du bliver klogere på, hvad forskellen på blandt andet domæne-kontrollere, DHCP-servere og DNS-servere  er.

Netværk

Her lærer du om, hvordan en server og en computer snakker sammen, når du for eksempel spiller et spil, og hvilke forskellige tal-systemer, der ligger bag.

Tværfaglige projekter

Her arbejder du med projekter på tværs af både de faglige fag og fag som matematik og engelsk. Det kan for eksempel være at sætte et lanparty op, hvor der skal udregnes hvor stor kapacitet, der er og så videre.

Hvis det er mere end et halvt år siden, du gik ud af folkeskolen, kan du starte på grundforløb 2 (GF2). Vi starter som udgangspunkt nye GF2-hold op på data- og kommunikationsuddannelsen to gange om året. Der er adgangsbegrænsning på grundforløb 2, så vi må desværre ikke optage alle, som søger ind.

Specialer

Du kan vælge mellem at blive it-supporter, datatekniker i infrastruktur eller datatekniker i programmering.

IT-supporter
Hvis du vælger at uddanne dig til IT-supporter, tager din uddannelse 3 år i alt. Her har du især fokus på kundekontakt, service og fejlfinding. Som IT-supporter i en virksomhed er det dig, der opsætter, opdaterer og vedligeholder pc'er samt netværk. Du tager imod IT-spørgsmål og finder og retter eventuelle fejl. Du bliver typisk ansat i mellemstore og store virksomheder med egen IT-afdeling, IT-konsulent-virksomheder, hosting-virksomheder og hos internetudbydere.

Datatekniker med speciale i infrastruktur
Hvis du vælger at uddanne dig til datatekniker med speciale i infrastruktur, tager din uddannelse 5½ år i alt. Her har du især fokus på at bygge komplekse netværk/serverinstallationer og implementere sikkerhedsløsninger på dem og du lærer at designer avancerede LAN- og WAN-netværk. Du bliver typisk ansat i hosting-firmaer, konsulentfirmaer eller i større virksomheder med egen IT-drift.

Datatekniker med speciale i programmering
Hvis du vælger at uddanne dig til datatekniker med speciale i programmering, tager din uddannelse 5½ år i alt. Her har du især fokus på udvikling af software til forskellige platforme og med forskellige programmeringssprog. Du bliver typisk ansat i software-udviklingsfirmaer, produktionsvirksomheder, servicevirksomheder eller konsulent-virksomheder.

Specialerne fra lærernes mund

Vi bad nogle af vores faglærere om at forklare, hvad de forskellige specialer kan...

Videreuddannelse efter data- og kommunikationsuddannelsen

Som it-supporter og datatekniker kan du videreuddanne dig til fx it-teknolog, automationsteknolog eller multimediedesigner.

Skoleoplæring for data- og kommunikationsuddannelsen

Kan du ikke finde en læreplads som datatekniker eller it-supporter, kan du fortsætte din uddannelse i TECHCOLLEGEs skoleoplæring.

Kontakt os

Har du spørgsmål til data- og kommunikationsuddannelsen, tager du bare fat i os.
Pia Mossing Thomsen
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Majbritt Skovgaard Laursen
Virksomhedskonsulent
Hanne Hedegaard
Uddannelsessekretær
Poula Dam Andersen
Uddannelsessekretær

Lærere på data og kommunikation

Bendt Norman Aaen
Faglærer
Heino Ejnar Jensen
Faglærer
Johnny Kure Jakobsen
Faglærer
Lars Thise Pedersen
Faglærer
Lennart Kehlet Hundebøl
Faglærer
Liselotte Meelsen
Faglærer
Rune Firring Christiansen
Faglærer
Simon Hoxer Bønding
Faglærer
Steen Hansen
Faglærer
Thomas Vrangbæk Thomsen
Faglærer

Ledelsen

Morten Staunsbjerg Svensgaard
Uddannelseschef