Søg

Elektriker-EUX

Både erhvervsfaglig student og elektriker på én uddannelse

Som EUX-elektriker har du samlet det bedste fra to verdener. Du er både faglært elektriker, som er parat til at tage et elektriker-job. Og du er erhvervsfaglig student, som kan søge ind på en videregående uddannelse lige som alle andre studenter. Du kan også begynde på det ene og siden vælge det andet. For eksempel få nogle års erfaring som elektriker, inden du videreuddanner dig.

I løbet af din EUX-uddannelse lærer du håndværket elektriker – dels på skolen gennem teori og praktiske fag, og dels i praktik i en virksomhed. Sideløbende lærer du de fag på A-, B- og C-niveau, der indgår i din studentereksamen.

Det unikke ved EUX er netop denne balance mellem det teoretiske og det praktiske. Du bliver ikke hovedsageligt teoretiker som med en traditionel studentereksamen, og du bliver heller ikke hovedsageligt praktiker som med en traditionel elektriker-uddannelse. Du bliver begge dele, og det giver dig nogle umiddelbare fordele i dit videre arbejds- og/eller studieliv.

Du får lidt mindre praktik end i den traditionelle elektriker-uddannelse, så du skal være lærenem. Og du skal være forberedt på mange lektier i gymnasiefagene - for du skal nå både A- og B-niveau - og du har elektrikerfag ved siden af. Til gengæld bliver du bedre til matematik, fysik og andre fag, der kan gavne dig i dit arbejde som elektriker. Lige som dine praktiske erfaringer som elektriker vil gavne dig, hvis du vælger at læse videre inden for området – f.eks. ingeniør eller andre fag med elektronik.

Du har faktisk helgarderet dig med EUX - du har flere muligheder.

 

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Start den 15. januar

EUX • Håndværk & Gymnasiefag

Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder.

EUX-tømrer vandt DM i Skills

Jesper vil gerne have mulighed for at læse videre engang

Danmarks bedste mekaniker-elev er EUX'er

Mathias Krogshave, P.J. Auto - Vadum, vinder DM i Skills 2017