Søg

Gastronom

Tag gastronomuddannelsen, hvis du vil åbne døren til en spændende og nogle gange hektisk verden af professionel madlavning. Fuld af muligheder og ambitioner for dem der vil drive det vidt! Uddannelsen rummer to specialer: kok og smørrebrød og catering. Uanset hvad du vælger, beskæftiger du dig med at købe og kvalitetsvurdere råvarer og tilberede madretter – med alt hvad det rummer af deadlines, forventninger, passion for smagsnuancer, æstetisk anretning og kreativ udvikling.

Når du arbejder som kok, cater eller smørrebrødsjomfru i et køkken, arbejder du i et team sammen med kolleger, der også er uddannet i restaurationsbranchen. Det giver mange fordele, men det kræver også noget af den enkelte. En vigtig del af dit arbejde i et køkken vil desuden være at vaske op, gøre rent i køkkenet, og rengøre køkkenmaskiner og værktøj efter madlavning. Du skal også forvente at skulle arbejde både sent og i weekender.

  

Her kan du læse, hvorfor Lasse Dalsager er i lære som kok:

Lasse, kokkeelev hos Vendia i Hjørring og på gastronom, Food College Aalborg

Kærlighed til maden er vigtigt

– Da jeg startede på TECHCOLLEGE, gik jeg i mesterlære på Bryghuset Vendia i Hjørring. Det er et hårdt sted at være, for vi har mange gæster næsten hele tiden, men det gode er, at man lærer vildt meget. Det jeg godt kan lide ved mit fag, er at stå op om morgenen og vide der er en masse mennesker jeg skal lave mad til. Det at vide, at det er god mad man sætter ind på bordet – at man har kærlighed til maden, passion og stolthed – det er vigtigt. Ellers står du bare og laver ting du heller ikke selv gider spise.

Mange i branchen tænker nok mest ”vi skal bare tjene penge, kør, kør, kør”, men der er ikke noget ved at give 150 kroner for en frokostret, der ikke smager af noget. Hvis mit talent rækker, så er Bocuse d’Or* målet. Men nu må vi se. Ellers vil jeg gerne starte min egen restaurant på et tidspunkt.

* Bocuse d’Or er det uofficielle verdensmesterskab for kokke.

 

 

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Start den 9. august

Tag praktik i udlandet

Få international erfaring, kompetence og en oplevelse for livet

Elever fra Food træner til DM i Skills

Cater, Smørrebrødsjomfru, kok og tjenere skal til DM i Skills 16

15 fordels-uddannelser på TECHCOLLEGE

Udvalgte uddannelser med mange lærepladser - og mange jobs bagefter!