Søg

Lastvognsmekaniker

Lastvognsmekanikeruddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor du lærer at vedligeholde og reparere busser og lastbiler. Arbejdet som lastvognsmekaniker er for dig, der er vild med teknik og elsker at rode med biler – og helst lastbiler. Har du det sådan, vil du også kunne lide arbejdet med at følge med i den teknologiske udvikling på området. Og du vil sikkert være god til at fejlfinde og reparere på de mekaniske og elektroniske systemer. 

Det kræver øvelse at mestre mekanikerfaget, og det kræver, at du tør tænke selv og tage ansvar. Under din uddannelsen vil du stå over for både kunder og kolleger, som forventer høj faglighed og god service fra dig. Du skal være typen, der har det bedst med at holde kroppen i gang hele dagen, for du vil arbejde på et værksted langt det meste af tiden – selv om it også er en vigtig del af faget.

På Auto College Aalborg kan du vælge den fulde mekanikeruddannelse, der varer 4 år, eller du kan stoppe efter 2 år og blive lastvognsmontør.

Her nedenfor kan du læse, hvorfor Mathias Jensen blev lastvognsmekaniker:

Lastbilsmekaniker 

Det er altså fedt at kunne finde fejlen

– Jeg blev interesseret i uddannelsen, da jeg begyndte at køre på scooter. Jeg har altid godt kunnet lide at skrue på biler og fejlfinde – og reparere mine biler selv.

På skolen arbejder vi mere med fejlfinding og får lov at måle på motorer og forklare, hvad der er galt. Det sker ikke så tit på lærepladsen. Der er det sjældent, der er noget galt med bilerne, heldigvis kan man sige. Der er det typisk bremser, service, udskiftning af olie osv., som det handler om. Fejlfinding tager svendene sig tit af.

Jeg fik en læreplads som lastvognsmekaniker. Det var egentlig ikke det, jeg gik efter, men nu kan jeg ikke forestille mig at skifte. Tingene er mere tætpakket i en personvogn og mere elektrisk styret. Det er mere mekanisk på lastbiler. Hvis nu en bil fejler noget, så er det altså fedt at kunne finde fejlen, om det så tager to-tre timer.

Jeg kan godt lide hele tiden at prøve noget nyt. Jeg er meget glad for at gå på skolen – det er et afbræk fra hverdagen ude på værkstedet. Lærerne er rigtig dygtige til at forklare tingene – det er de generelt alle sammen. Det gør også, at lysten er der til at stå op om morgenen, når man skal i skole.

Når jeg har fået erfaring nok, kunne det godt være, man skulle åbne et værksted selv engang. Nu har jeg en tvillingebror, der snart bliver færdig som mekaniker også så...

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Start den 9. august

Mekanikerelever i Street Race

To ugers arbejde med at gøre en gammel Volvo klar - og ud og køre ræs

Mathias vandt DM i Skills 2017

Danmarks bedste mekaniker holder sine muligheder åbne med EUX

15 fordels-uddannelser på TECHCOLLEGE

Udvalgte uddannelser med mange lærepladser - og mange jobs bagefter!