Søg

Receptionist

Hvis du er en udadvendt og aktiv type, som synes, at andre kulturer, sprog og mennesker er fascinerende, så er receptionistuddannelsen sikkert lige dig.

Receptionister er en vigtig del af den professionelle turistbranche i hele verden. Receptionen er et hotels informationsknudepunkt og servicecenter, og som receptionist er det din opgave at løse de mange meget forskellige opgaver, der lander her: den perfekte velkomst til gæsterne, booking og bestilling, afregning og afsked, fortælle om services, arrangere udflugter, lave aftaler med leverandører – ja, opfylde gæsternes ønsker for at give dem den optimale oplevelse af kvalitet og service på netop dit hotel. Konkurrencen er skarp i turistbranchen. Meget afhænger af din indsats og faglighed.

Som receptionist vil du også skulle arbejde både sent og i weekender. Det skal du være klar til. Der er også muligheder for at arbejde i udlandet. Både under din uddannelse og bagefter. 

Her kan du læse, hvorfor Monica Bendsen er i lære som receptionist:

Monica i lære som receptionist

Du gør en forskel for mennesker

– Jeg har boet i udlandet og været køkkenchef i Paris. Det var bare ikke rigtig mig. Jeg har mere behov for kontakt med mennesker. Jeg har også været tjener, men jeg fik en rygskade. Derfor flyttede jeg tilbage til Danmark og begyndte på receptionistuddannelsen.

Det at kunne hjælpe folk, at gøre deres ferie bedre – det er det fedeste ved uddannelsen. Gæsterne kan bare tage deres hoved under armen, for jeg skal vide alt. Hvis der kommer en sur gæst ind, og jeg smiler og gør hans dag bedre, så gør det mig glad. Som receptionist gør du en forskel for mennesker. Hvis de har låst nøglerne inde i bagagerummet, så skal jeg nok fikse det! Man oplever de mærkeligste ting som receptionist.

Jeg vil ikke blive boende i Danmark. Selv om jeg er født her, føler jeg mig ikke ret dansk. Jeg skal snart til jobsamtale på Gran Canaria, så lige nu overvejer jeg, om det er dér, jeg skal hen, eller det bliver Frankrig. Mange receptionister arbejder inden for kæder, for så er der større muligheder for at komme rundt.

Receptionist – mere end bare at udlevere nøgler

undefined

Natasja Madsen, receptionistelev hos First Hotel

Det var lidt et tilfælde, at 23-årige Natasja Madsen kom ind i receptionistfaget for 2½ år siden. Via en veninde fik hun job som afløser hos First Hotel i hjertet af Aalborg. Hun havde ikke overvejet den vej, før hun fandt ud af, at det var en branche, som hun befandt sig rigtig godt i. Om få måneder er hun færdiguddannet som receptionist fra Tech College.

Læs hele artiklen her

 


Få en rundvisning på TECHCOLLEGE – se filmen herunder.

 

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Start den 9. august

Tag praktik i udlandet

Få international erfaring, kompetence og en oplevelse for livet

Elever fra Food træner til DM i Skills

Cater, Smørrebrødsjomfru, kok og tjenere skal til DM i Skills 16

15 fordels-uddannelser på TECHCOLLEGE

Udvalgte uddannelser med mange lærepladser - og mange jobs bagefter!