Søg

Webintegrator

Vil du gerne have en kort uddannelse, der kan give dig arbejde i it-branchen, fx med webshops, CMS-software og hjemmesidedesign? Så er webintegratoruddannelsen for dig. Her lærer vi dig at programmere cool webløsninger med animation, video, billeder og databaser. Du får en grundlæggende forståelse for forskellige kodesprog, sådan at du bliver god til at finde rundt i forskellige programmer og kodestumper og hurtigt kan implementere eksisterende løsninger i nye og gamle hjemmesider. 

For at blive en god webintegrator skal du selvfølgelig interessere dig for it og teknik, men du skal også have et vist flair for design. Og så skal du have lyst til arbejde foran en skærm hele dagen.

Du kan gennemføre hele webintegratoruddannelsen uden at have en læreplads.

Her kan du læse, hvorfor Adi Hadzikadunic valgte webintegratoruddannelsen:

webintegrator 

Programmering og design går hånd i hånd

– Jeg valgte webintegratoruddannelsen, fordi jeg syntes, det lød spændende. Jeg kan godt lide at være kreativ og programmere hjemmesider. Jeg troede faktisk, da jeg startede, at det var mere programmering, men det går hånd i hånd. Vi bliver undervist i begge dele. Man skal ramme målgruppen, det skal være troværdigt, det skal se flot ud. Vi har fx haft en opgave, hvor vi bliver kontaktet af en fiktiv kunde, der har bestemte krav. Så på den måde får vi indblik i, hvordan det er ude i erhvervslivet.

Man bliver udfordret på mange måder. Der bliver stillet krav, og bestemte opgaver skal løses. Det synes jeg er spændende. Jeg kan generelt godt lide at arbejde med design. Det skal se godt ud for kunden. Vi bruger også Photoshop.

Man kan sagtens starte på uddannelsen uden at kunne programmere, for du lærer alt det basale fra starten og får mange vejledninger. En af de ting, der er godt ved uddannelsen, er, at du ikke behøver at komme ud i praktik – du kan gøre det, og det er en fordel, men du behøver ikke. Så kan du komme videre i din uddannelse, uanset om du har en praktikplads.

Når jeg er færdig, vil jeg søge job i forskellige webbureauer. Finder jeg ikke noget, vil jeg starte min egen freelance-virksomhed. Jeg har allerede selv startet min egen hjemmeside.

 

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Start den 23. oktober

Grafisk design, foto eller web?

Efteruddan dig på Media

Tag praktik i udlandet

Få international erfaring, kompetence og en oplevelse for livet

Danmarks bedste grafisk tekniker

"Mange muligheder for at blive dygtigere"