Søg

It, web og medier

Er du grafik- eller tekniknørd? Eller interesserer du dig bare for internet, grafik, it, kommunikation eller medier? På It, web og medier får du lov til at udfolde dit talent og afprøve, om du brænder for at skabe hjemmesider, få pc’er, netværk og servere til at virke, arbejde med animation, kommunikation, reklamer og grafik, udvikle programmer, apps og spil, eller håndtere maskiner der laver tryk til biler, tøj, emballager, magasiner, bøger, m.m.

Her er de uddannelser, "It, web og medier" sigter mod:

Web-integratorGrafisk teknikerDigital mediaMediegrafikerData- og kommunikation

Din skoledag foregår i både teorilokaler, it- og grafiske værksteder. Du følger det samme hold gennem det første halve år, og når I fortsætter uddannelsen på et af fagene inden for fagretningen, vil I stadig møde hinanden på samme adresse. I kommer til at løse opgaver og lave projekter både individuelt og sammen i teams. Og I bliver udfordret til at tænke i nye baner og muligheder inden for fagene.

Du lærer at planlægge og udføre opgaver professionelt og rutineret. Du får kompetencer som samarbejde, kreativitet, fleksibilitet og nysgerrighed. Du træner i kvalitet og omhyggelighed, så du kan være stolt af de løsninger, du laver. Du lærer det faglige sprog og fagudtryk, men du skal også kunne kommunikere på tværs af faggrænser med kolleger og kunder.

Derfor indgår dansk og engelsk også som fag på denne fagretning. Du lærer at læse og lave faglige vejledninger og instruktioner ligesom du skal kunne dokumentere og forklare processer. Vi kommer også omkring samfundsmæssige emner der berører dig og branchen. Fra konkrete emner som at søge job og skrive ansøgninger, hvordan en lønseddel ser ud, og hvad skat er, til mere overordnede spørgsmål som hvad det kræver af dig at være en del af en arbejdsplads – og borger i et samfund.

I løbet af de 20 uger på "It, web og medier" bliver du klogere på dine styrker og talenter, så du står godt rustet til dit endelige valg af uddannelse. Undervejs kan du få hjælp af skolens lærere og vejledere der også kan sørge for, at du får større udfordringer eller ekstra hjælp til nogle af fagene, hvis du har behov for det.

Fagretningen "It, web og medier" ligger inden for hovedområdet "Teknologi, byggeri og transport". Når du har gennemført fagretningen, kan du vælge frit mellem alle TECHCOLLEGEs uddannelser, men fagretningen retter sig især mod uddannelserne:

Web-integratorGrafisk teknikerDigital mediaMediegrafikerData- og kommunikation

 

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Start den 9. august

Aktiv Studiestartsdag med stand-up

En sjov og anderledes skoledag for alle vores 1300 nye elever

Stort projekt for over 200 GF1-elever

GF1-elever skabte og solgte produkter til fordel for Din Nødhjælp

Seneste nyt

Stor interesse for talentspor på TECHCOLLEGE