Søg

Daniel tapetserede sig til Danmarksmesterskabet

Det kræver noget helt specielt at blive Danmarksmester i et håndværk og som regel skal der bl.a. bruges en pæn portion erfaring.

Men årets Danmarksmester for bygningsmalerne er blot 14 måneder inde i uddannelse men slog ikke desto mindre konkurrenter, der var betydeligt tættere på svendeprøven.

Daniel Fernandez, der er under uddannelse på Construction College Aalborg, lagde hårdt ud med at være den første til at sætte tapet op. Så var det overstået og han kunne koncentrere sig om de dele af opgaven, hvor tørretid kunne skabe problemer.

”Jeg var bagefter overrasket over, at de andre ikke havde sat det op. Men fordi jeg var den første, som gik gang med tapetet, stod der pludseligt en kødrand af mennesker og kiggede på mig,” fortæller DanielFørst var jeg lige lidt overrasket. Men det var bare at sætte noget musik i ørerne og så gå i gang.

Med god musik på iPod’en og overblik kunne Daniel Fernandez sikre sig titlen som bygningsmalernes Danmarksmester.

undefined

Vinderne fundet ved rekordstort DM i Skills

Efter tre intense dage med godt håndværk, passioneret arbejde og faglig stolthed blev vinderne lørdag eftermiddag kåret ved DM i Skills 2014 i Aalborg. I alt 37 vindere fra 29 fag blev hyldet af en fyldt arena i Gigantium. Mesterskabet for erhvervsuddannelser blev en publikumsmagnet og stak alle rekorder med 42.000 besøgende.

- I er alle Danmarks bedste erhvervsfaglige elever. I kan jeres kram – bedre end de fleste. Vi er stolte af jer, sagde undervisningsminister Christine Antorini ved kåringen af dette års vindere ved DM i Skills i Gigantium, hvor Aalborg Kommune var vært.

Tusindvis af folkeskoleelever fra hele landet er de seneste dage valfartet til Aalborg for at opleve DM i Skills og helt konkret se, hvad man arbejder med som fx teknisk isolatør, industritekniker, frisør, elektriker og maskinsnedker. I alt 42.000 mennesker besøgte mesterskabet den 23.-25. januar 2014, og det var publikumsrekord for DM i Skills. Knap 30.000 besøgte konkurrencen sidste år. Efter tre dages fokuseret og hårdt arbejde blev 37 vindere lørdag kåret ved en festlig afslutning.

- Det, der har gjort mest indtryk på mig, har været at kigge ind i jeres øjne og se den ild, der brænder, sagde borgmester Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg Kommune og tilføjede, at han havde den allerstørste respekt for deltagerne og deres faglige kunnen.

- I har vist, at en erhvervsuddannelse er en god vej at gå, hvis man vil realisere sine drømme, fortsatte han.