Søg

Mediegrafikerelever designer og udstiller hel gågade

Eleverne på Mediegrafiker-grundforløbet har i lidt over en måned arbejdet på et projekt, der nu kan ses udstillet på N-gangen, Øster Uttrup Vej.

En gågade på N-gangen

Eleverne har hver trukket en butik og tilsammen er det blevet til 17 forretninger i en imaginær gågade. Hver butik har fået grafisk identitet, facadedekoration, varevogn, gadeskilte m.m. Gågaden kan nu ses udstillet på Media College Aalborg. Projektet har været et samarbejde, hvor eleverne fra Mediegrafikeruddannelsen har fået hjælp fra Grafisk Tekniker-uddannelsen til at færdiggøre projektet.

Tilfredshed med projektet og udstillingen

Lærer Claus Herold Persson holdt en kort tale ved ”ferniseringen” den 13. april. Dels roste han samarbejdet mellem Mediegrafikere og Grafisk Teknikere, og dels udtrykte han sin – og lærer Gabriele Schøpfers – tilfredshed med at det er lykkes at lave dette designprojekt i samarbejde og at få det udstillet så resten af eleverne også kan se resultatet. Claes Herold Persson ønsker at der bliver lavet lignende projekter på tværs af uddannelser fremover.

Det bygger på logo og design

Mette, mediegrafikerelev, fortalte om processen fra at have ’fået’ en butik til opgave: Den indledende research om branchen og arbejdet med derudfra at vælge grafisk stil, farveskema og designlinje til butikken. Mettes oplevelse er at når udgangspunktet – logo og design – først er fastlagt, er det forholdsvis nemt at lave resten.

Designprojektet indgår i elevernes eksamen/evaluering til grundforløbsprøven. Udstillingen kan ses på Media College Aalborg frem til maj.

 

profileimage
Gabriele Schøpfer
Faglærer
TECHCOLLEGE