Søg

Åbent Hus med mange besøgende

Mange trodsede vejret og kom til Åbent Hus på Tech College Aalborg lørdag den 24. januar. Det væltede ellers ned med sne det meste af natten og formiddagen, og det var fast arbejde at holde parkeringspladserne snefri hele formiddagen. Alligevel kæmpede mange unge, forældre og familier sig gennem snemasserne og kom til Tech College Aalborg for at høre om én eller flere af vores mange uddannelser.

Mange besøgende Åbent hus på Food College Aalborg, kokkeduddannelsen

Også stor interesse for EUX

Der var stor interesse om EUX-uddannelserne. Mange mødte op til præsentationen af EUX, der er en forholdsvis ny uddannelse, som kombinerer et håndværk med gymnasiefag, så man bagefter både har mulighed for at søge arbejde som faglært og søge ind på en videregående uddannelse.

Der var også stor interesse for EUX-uddannelserne. Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder.

Teknisk Gymnasium kastede et flygel til jorden

På Food College på Rørdalsvej blev de fremmødte også belønnet med lidt mundgodt. På Øster Uttrup Vej, der huser Media-, Technology- og Construction College stod Aalborg Tekniske Gymnasium for ét af dagens markante indslag, da der – som et eksperiment – blev kastet et flygel fra 10 meters højde ned på en trampolin. Gymnasiets elever kunne bagefter diskutere og regne på, hvad der var sket – hvorfor og hvordan.

HTX, Aalborg Tekniske Gymnasium, kaster flygel fra 10 meter ned på en trampolin. Eksperiment

Mange spørgsmål

Der var oplæg om erhvervsuddannelserne, og der var stande med vejledere, praktikvejledere og andre oplysninger om at uddanne sig på Tech College Aalborg. Mange elever var mødt ind for at de besøgende kunne få et indtryk af arbejdet i skolens værksteder m.m. Overalt var der mange spørgsmål til både vejledere, elever og lærere, og vi er glade for den interesse, der er om uddannelserne og Tech College Aalborg.

Åbent Hus, tandklinikassistent, uddannelse på Style & Wellness College, Tech College  Aalborg

Se flere billeder herunder.

 Stor interesse for erhvervsuddannelserne på Tech College Aalborg

Åbent Hus, Agri College Aalborg, landbrugsuddannelsen, maskinhallen

Tech College Aalborg hold åbent hus om nye fagretninger, grundforløb og erhvervsuddannelser

Åbent hus, bageruddannelsen, Food College Aalborg, Tech College Aalborg

Agri College Aalborg, slange, dyrepasser uddannelsen

Style & Wellness College Aalborg, kosmetiker, frisør, uddannelse