Søg

Danmarks bedste kosmetikerelev

Jeg blev så overrasket”, svarer Søsser Kathrine Klit på spørgsmålet om hvordan det føles at være Danmarks bedste kosmetikerelev. ”Det er svært at forholde sig til – det er ret stort at være Danmarks bedste”, tilføjer hun.

Tania er også en del af min sejr

Søsser Kathrine Klit var glad for at Tania Johansen også var med til DM i Skills 2015. Så var de to kosmetikerelever fra Style & Wellness College Aalborg. ”Det gav lidt sammenhold. Og det hjalp nok også til at jeg ikke var så nervøs. Vi kunne hjælpe hinanden”, fortæller hun og fortsætter: ”Vi var konkurrenter, men også et hold – Tania er også en del af min sejr. Hun har hjulpet mig ligesom jeg har hjulpet hende, hele vejen igennem”.

Måske var det også derfor at Søsser Kathrine Klit var én af de få der ikke var nervøs til konkurrencen: ”Jeg var bare spændt - det var en forløsning efter så mange ugers træning, og det var fedt”! Reaktionen kom efter konkurrencen var slut: ”Jeg kunne godt mærke det var hårdt bagefter. Man var træt – man havde brugt meget energi”.

Some description

Brudens eyeliner sad lige i skabet

Opgaven til DM i Skills 2015 var at style en brud, og her var det en overraskelse for Søsser Kathrine Klit at alle deltagere kom med så forskellige looks. ”Jeg havde forventet noget mere klassisk. At vi var den eneste skole der kom med lidt specielt, men alle kom med noget specielt. Det var spændende at se”. 

"Det sværeste er eyelineren. Det er ret svært at få til at sidde lige, men det er lidt mit speciale, så det var derfor vi havde valgt dén makeup” fortæller Søsser Kathrine Klit om konkurrencen. Og den svære eyeliner fungerede: ”Den sad lige i skabet på dagen, og det har nok gjort sit til at jeg vandt”.

Valgte kosmetiker frem for arkitekt

Søsser Kathrine Klit har altid være interesseret i kosmetik. ”Jeg har været bidt af den verden siden jeg som lille pige fik lov til at lege med min mors makeup. Det er fascinerende hvor meget du kan ændre udseende på folk – på en positiv måde – og hjælpe folk med hudproblemer”. Egentlig troede Søsser Kathrine Klit at hun skulle var arkitekt, og hun startede da også på et arkitektur- og designstudium ved universitet inden hun blev klar over at det var kosmetiker-vejen hun skulle gå. Så hun forlod arkitekturen og startede på Style & Wellness College Aalborg hvor hun startede på grundforløbet i sommers. Da hun vandt DM i Skills 2015 havde hun endnu ingen læreplads, men mon ikke sejren har gjort det lidt nemmere for Søsser Kathrine Klit at finde én.

Læs mere om uddannelsen til kosmetiker her.

Tech College Aalborg havde flere vindere til DM i Skills 2015

Læs om Danmarks bedste frisørelev, Rie Bjerre, her.

Læs mere om Danmarks bedste detailslagterelev, Annika Gunneklev, her.