Søg

Bæredygtigt byggeri på festival

Aalborg Bæredygtighedsfestival 12.-19. september 2015 sætter fokus på de bæredygtige tiltag, der foregår rundt omkring i Aalborg Kommune inden for miljø og social ansvarlighed med alt fra cykelture, sundhed og økologi til bæredygtigt byggeri, urban farming, vindenergi og meget mere.

Tech College Aalborg deltog i år med en stand på Toldbod Plads, der fokuserede på bæredygtighed i byggebranchen. Bæredygtighedsbølgen medfører nemlig nye og anderledes procedurer for håndtering af fx byggeaffald. På vores stand kunne festivalgæsterne teste sig selv udi kunsten at klassificere typisk byggeaffald i de rigtige affalds- og genbrugsgrupper.

Steen Beyer er faglærer på tømreruddannelsen og ved en masse om bæredygtigt byggeri.

Steen Beyer (på billedet) og Søren Christensen, faglærere fra Construction College Aalborg, har stor viden om bæredygtighedsstandarder inden for byggeri, passivhusbyggeri mv. De bemandede standen og svarede på spørgsmål.

Formålet med Bæredygtighedsfestivalen er at skabe opmærksomhed om de mange initiativer, der findes inden for bæredygtighed og inspirere til en bæredygtig adfærd.

Du kan læse mere om festivalen på bæredygtighedsfestival.dk

Er du selv interesseret i at lære noget om bæredygtigt byggeri, skulle du se på vores kurser i bl.a. bæredygtighedsstandarden DGNB.

Vi har også skrevet en artikel om vores arbejde med DGNB.