Søg

Industriteknikere med jobmuligheder og ambitioner om videreuddannelse

Der var 12-og 10-taller over hele linjen, da et af de bedste hold industriteknikere, TECHCOLLEGE nogensinde har haft, blev færdige.

De sværeste svendeprøveopgaver i mange år

”De har selv udviklet nogle spændende projektopgaver og har stillet meget høje krav til sig selv. Det er et meget ambitiøst hold. Det er de sværeste svendeprøveopgaver, vi har set på skolen i mange år”, fortæller uddannelsesleder Ole Schmidt Pedersen, ”De bruger de nye, moderne maskiner – blandt andet fem-akset bearbejdning”.

Gode jobmuligheder for industriteknikere

Og ikke nok med at de er dygtige og ambitiøse. Der er også arbejde til dem. De nyuddannede industriteknikere har allerede tilbud at vælge mellem, og i det hele taget giver industritekniker-uddannelsen adgang til gunstige jobmuligheder med høj startløn. Industriteknikerne er uddannet til at styre den nyeste teknologi, som bliver brugt i moderne industriproduktion.

TV2Nord har lavet et indslag om industriteknikerne - se det her. (Billedet ovenfor er fra TV2Nord's indslag).

Videreuddannelse til maskinmester og ingeniør

Jeppe Hermann, der i løbet af sin uddannelse var tre måneder i praktik i Vietnam, har planer om at læse videre på Maskinmesterskole og derefter uddanne sig til maskiningeniør eller lignende. Se i øvrigt Jeppe fortælle om sit ophold i Vietnam i filmen nedenfor.

   

 
Ole Schmidt Pedersen
Uddannelsesleder
+45 7250 5231