Søg

Elevtrivselsundersøgelse (EUD)

Elevtrivselsundersøgelsen er en national undersøgelse, som skal gennemføres hvert år på alle erhvervsskoler i Danmark som led i EUD-reformen fra 2015. Elevtrivselsundersøgelsen er gennemført blandt TECHCOLLEGEs elever på grundforløb og hovedforløb som har skoleperiode i måleperioden fra oktober til og med november. Eleverne, der har deltaget i undersøgelsen, har besvaret ca. 20 spørgsmål, med det formål at undersøge følgende temaer:

  • Elevens vurdering af egen indsats

  • Elevens vurdering af de fysiske rammer

  • Elevens vurdering af egen trivsel

  • Elevens vurdering af lærerne og undervisningen

  • Elevens vurdering af den første måned på TECHCOLLEGE (Kun til grundforløbseleverne)

  • Elevernes vurdering af praktikken (Kun til hovedforløbseleverne)

 

Undersøgelsen giver dermed et samlet billede af elevernes trivsel, hvor der er fokus på såvel faglige som sociale indsatsområder. Analyserne af elevernes besvarelse i elevtrivselsundersøgelsen skal efterfølgende anvendes til at synliggøre, hvilke indsatsområder de enkelte uddannelsesområder med fordel kan vælge i sit arbejde for at fastholde og forbedre arbejdet med kvaliteten i uddannelserne. 

Det er muligt at se TECHCOLLEGEs score på de ovenstående temaer i forhold til det nationale niveau på www.datavarehuset.dk, bortset fra teamet ”Elevens vurdering af den første måned på TECHCOLLEGE”, som er et tema kun TECHCOLLEGE har valgt, at stille sine grundforløbselever.

Metode 

Eleverne har skullet svare på en række udsagn på en skala fra enten 1 til 5 eller 1-10, hvor det højeste tal altid betyder, at eleven er helt enig med spørgsmålet/udsagnet og 1 betyder, at eleven er helt uenig. På baggrund af elevernes besvarelser, er der er beregnet et gennemsnit, som fremgår i analyserapporterne. Gennemsnitsberegningen skal medvirke til at give et overblik og et sammenligningsgrundlag med de øvrige uddannelser på TECHCOLLEGE samt på nationalt niveau, hvor der anvendes den samme beregningsmetode. Efter hvert tema (bortset fra temaet: ”Elevens vurdering af den første måned på TECHCOLLEGE”), afsluttes der med et indsatskort, som er et hjælpeværktøj, der fortæller, hvor uddannelserne med fordel kan prioritere sine indsatser med henblik på at forbedre elevtrivslen som led i opfølgningen på elevtrivselsundersøgelsen.

Resultater

Se resultaterne for TECHCOLLEGE her