Søg

Nøgletal Grundforløb 1

Det er fastsat både som politisk mål, at mindst 25% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 og at denne andel skal op på min 30% i 2025. Dette understøttes af, at det ligeledes er TECHCOLLGEs strategiske mål, at  flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen og at det skal være et aktivt tilvalg at gå på TECHCOLLEGE. 

Som følge heraf følger TECHCOLLEGE tæt forskellige aktuelle nøgletal vedrørende Grundforløb 1 eleverne som tilsammen skal medvirke til at følge grundforløbseleverne frem til at de afslutter 1. del af grundforløbet og overgår til 2. del af grundforløbet. Alle nøgletal vedrørende Grundforløb 1 er indhentet fra henholdsvis datavarehuset og EASY-A (erhvervsskolernes administrative system).

 

Antal Ansøgere, Tilmeldte og Optag 

TECHCOLLGE følger, hvor mange 1. prioritets ansøgninger der er til Grundforløb 1 målt den 31. marts frem til, at eleverne bliver registreret som tilmeldte på deres uddannelse. Tilmeldte er det antal elever, der er indskrevet på deres uddannelse den dag der er uddannelsesstart. Ligeledes følger TECHCOLLGE eleverne 14 dage efter uddannelsesstart, hvor antallet at tilmeldte elever overgår til at blive betegnet som optag af elever. Optag dækker derimod over antal elever der er påbegyndt deres uddannelse, dvs., at antallet af elever der adrig er mødt op eller er blevet meldt ud af skolen igen indefor de første 14 dage er fratrukket beregningen.

For at se nøgletallet klik her.

 

Overgang fra TECHCOLLEGE 10. klassecenter til Grundforløb 1

Fra August 2016 har TECHCOLLEGE fået tilknyttet et 10 klassecenter for eleverne i aalborg kommune. Det er TECHCOLLEGES forventning, at med et 10 klassecenter tilknyttet skolen vil det bevirke, at folkeskoleeleverne får et indgående kendskab til TECHCOLLEGES uddannelser på EUD og EUX, som vil øge deres interesse for de uddannelser som TECHCOLLEGE udbyder og derigennem motivere den til at ansøge til EUD/EUX det efterfølgende år.

TECHCOLLEGE følger defor, hvor mange elever der har gået på skolens 10. klassecenter som vælger at starte på grundforløb 1.

For at se nøgletallet klik her.

 

Gennemførelsesprocent på normeret tid og Frafald på Grundforløb 1

Her kan du se, hvor stor en andel af eleverne der har gennemført Grundforløb 1 på normeret tid indenfor 20 uger, eller som er frafaldet. Opgørelsen af gennemførelsesproecenten på normeret tid er opgjort for hvert optag i skoleåret. 

For at se gennemførelse og frafaldstallene for Grundforløb 1 klik her.

 

Karaktergennemsnit på Grundforløb 1

At eleverne opnår gode eksamensresultater er en vigtig målsætning i forhold til arbejdet med kvalitet på TECHCOLLEGE, og som skal understøtte skolens strategi. Derudover skal fokus på eksamensresultater understøtte det politisk fastsatte mål om, at erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Karaktergennemsnittet er beregnet ud fra en sammenlægning af de eksamenskarakter, der er givet på hold på de forskellige fagretninger på Grundforløb 1. Karaktergennemsnittet opgøres for Grundforløb 1 en gang årligt i første kvartal, da eksamenerne på Grundforløb 1 er placeret i 1. halvår.

 

For at se karaktergennemsnitet i forbindelse med eksamen på de enkelte fagretninger på Grundforløb 1 klik  her