Søg

Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for TECHCOLLEGE

Formål:

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Målet med denne strategi er give medarbejderne på TECHCOLLEGE handlemuligheder for at arbejde med elevernes trivsel, forebygge og håndtere mistrivsel.

 

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider en andens grænser. Desuden indebærer mobning en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og dem/den, der bliver mobbet.

 

Uddybning:

Mobning er ofteet gruppefænomen

  • Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
  • Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
  • Uanset hvor mobningen foregår, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

 

Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter

  • Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.
  • Handlingerne har ofte en systematik, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne. Det kan dog hurtigt skifte, hvilke børn/unge der inkluderes i fællesskabet, og hvilke der ekskluderes.

 

Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende

  • Mobning kan komme til udtryk ved synlig og direkte forfølgelse, for eksempel hvis en elev gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier.
  • Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, for eksempel hvis klassekammerater går, når eleven kommer, vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale medier, etc.

 

Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som den unge indgår i

  • Den unge er en del af en institution, som for eksempel en ungdomsuddannelse, hvor den unge har sin hverdag.
  • Den sociale sammenhæng opleves af den unge som en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Det kan for eksempel være fritidsklubber, sportsklubber eller digitale rum. For at være en del af et almindeligt ungdomsliv opfattes det som nødvendigt for unge at opholde sig disse steder.

 

Mobning forudsætter en magtubalance

  • En magtubalance forekommer, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

 

Hvad er digital mobning?

Hvis mobning opstår, vil de digitale medier ofte være med til at tydeliggøre en sårbar og ekskluderet position. Begrebet digital mobning dækker over krænkende og nedværdigende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Der findes også en række andre særlige kendetegn ved den mobning, som udøves gennem digitale medier.

 

Kendetegn ved digital mobning

 

Digital mobning kan foregå døgnet rundt – og der er ikke noget fristed. Den, som det går ud over, føler sig sjældent sikker i det digitale rum og er sjældent i fred.

  • Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange – man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten.
  • De, der chikanerer, kan være anonyme, og der kan herske stor usikkerhed omkring, hvem afsenderen er. Det forstærker også oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte personer ansvarlige.
  • Det kan foregå i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – for eksempel voksne. Det er derfor også svært at bevise, at man bliver mobbet.
  • Kropssproget mangler i den digitale verden, så hårde ord kan føles ekstra sårende.
  • Mobningen kan både forekomme globalt og lokalt – det vil sige, at hele verden er tilskuere, selv om mobningen for eksempel sker i klassen.
  • Den magtubalance, der ofte sker i et fællesskab, når der foregår mobning, forstærkes i mange tilfælde i de digitale rum, hvor de unge er til stede uden voksne.

 

 

Forebyggelse:

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke til mobning?

Trivsel er en helt afgørende forudsætning for, at eleverne kan blive fagligt dygtige og livsduelige. På TECHCOLLEGE hænger trivsel sammen med begreberne selvbestemmelse, læring og relationer. For at trives og være motiveret for de aktiviteter, som man indgår i, så har man behov for:

  • at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ
  • at opleve fagligt passende udfordringer
  • at opleve gode relationer

I forhold til sidstnævnte gælder det både de gode relationer mellem eleven og faglærerne, og et godt fagligt og socialt fællesskab blandt elever.

 

Hvad er elevernes rolle?

Eleverne skal bl.a. gennem elevrådsarbejdet styrke trivslen på skolen. Vi vil sikre, at trivslen jævnligt er på dagsordenen til elevrådsmøder – både centralt og decentralt.

Der er gennem elevens tid på skolen, løbende fokus på det at være en god klassekammerat

 

Inddrager vi forældrene - og i givet fald hvordan?

For elever under 18 år inddrager vi forældrene så hurtig som muligt. Det er altid i overensstemmelse mellem kontaktlærer og uddannelseslederen. Forældrene inviteres som oftest ind til et møde på skolen. For elever over 18 år kan forældrene inddrages i samtykke med eleven.

 

Hvordan og hvornår bruges ressourcepersoner (kontaktlærere, elevcoachene, vejledere, mv.) i det forbyggende arbejde?

Elevcoaches og studievejledere bliver præsenteret for alle nye hold hurtigst muligt efter opstart. Disse inddrages løbende og efter behov i forhold til trivselsarbejdet i afdelingen. Som udgangspunkt vil det være elevens faglærere/kontaktlærer, der i første omgang vil opfange det, hvis der er behov for en særlig indsats.

 

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?

  • Alle elever har en kontaktlærer, som er opmærksom på den enkelte elevs trivsel samt på klassens trivsel.
  • Vi følger op på undervisningsmiljøvurderingen, som indgår i elevtrivselsmålinger(ETU) og ser her efter om der er faresignaler, som vi skal handle på. Det vil fremgå i TECHCOLLEGEs strategi- og kvalitetsberetning som udarbejdes hvert forår.  
  • I alle afdelinger har vi tilknyttet elevcoaches, som blandt andet har til opgave at fornemme trivslen blandt eleverne.
  • Skolens elevcoaches har til opgave at have en finger på pulsen i forhold til trivslen i afdelingerne og på holdene.
  • På de fleste hold/klasser er der et team af faglærere, som sammen har fokus på - og løbende drøfter - hvorvidt holdet/klassen trives.

 

Indgriben:

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?

Tegn på mistrivsel drøftes i lærerteamet og handlinger iværksættes.

 

Hvad gør vi helt konkret, når der er mistanke om mobning

  • Uddannelseslederen orienteres.
  • Lærerteamet afdækker problemets omfang.
  • Lærerteamet omkring den enkelte elev/det enkelte hold drøfter problemet og

løsningsmuligheder.

  • Elevcoaches kan kontaktes.
  • Når mobning er konstateret: Ved elever under 18 inddrages mobbeofrets forældre altid.
  • Andre forældre inddrages efter en vurdering.
  • Klassen/holdet orienteres eller inddrages efter vurdering.
  • Kontaktlæreren afholder opfølgningssamtale med mobbeofret og evt. klassen.

 

Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

  • Kontaktlærer
  • Uddannelsesleder
  • Uddannelseschef/rektor
  • Elevcoachene

 

Ledelsens rolle:

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?

Problemstillingerne løses oftest i afdelingen hos kontaktlæreren, lærerteamet omkring den enkelte elev/klasse, uddannelseslederen og evt. med hjælp fra skolens elevcoaches eller psykolog.

Skolens ledelse ind i problemstillingen, hvis der kommer klager ind fra elever eller forældre, eller uddannelseslederen beder om det. Den enkelte chef informerer direktøren om hændelsen.

 

Gældende fra: 01.10.2017