Søg

Vedtægter for TECHCOLLEGE

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

1. 1 TECHCOLLEGE er en selvejende institution med hjemsted i Aalborg Kommune, Region Nordjylland, og omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionens CVR nummer er 46994051. Institutionens navn samt senere ændringer heraf godkendes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.1.2 Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavsheds­ pligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved institutionen.

2. 1 Institutionen er oprettet den 03.03.1805 som Aalborg Tekniske Skole og er senest pr. 01.01.2003 sammenlagt med Seminariet for Håndværk og Design. Pr. 01.08.2008 ændrede institutionen navn fra Aalborg tekniske skole til Tech College Aalborg. Pr. 08.04.2016 har institutionen ændret navn fra Tech College Aalborg til TECHCOLLEGE.

3. 1 Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning. Institutionens udbud omfatter erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og tilgrænsende uddannelser primært inden for det tekniske område og landbrugs- og jordbrugsområdet og samt den gymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (htx).

3. 2 Institutionen kan i tilknytning til de uddannelser, den er godkendt til at udbyde, jf. stk. 1, gennemføre indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med budget-vejledningens regler herom og de regler herom, som er fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

3.3 Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. I, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundede foranstaltninger.

3.4 Institutionens formål er endvidere at drive kostafdelingsvirksomhed (skolehjem) omfattet af § I 8, stk. 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning

4. 1 Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være myndige. Bestyrelsen sammensættes således:

A) 9 udefra kommende medlemmer:

1 medlem udpeges af Dansk Metal Aalborg.
1 Medlem udpeges af Fagligt Fælles Forbud 33 Aalborg – byggegruppen.
1 medlem udpeges af Dansk El-Forbund Nordjylland.
1 medlem udpeges af Fagligt Fælles Forbund 3F Aalborg – Privat Service, Hotel & Restaurant.
1 medlem udpeges af Dansk Industri.
1 medlem udpeges af Horesta-A.
1 medlem udpeges af Tekniq.
1 medlem udpeges af Aalborg Kommune.

4. 2 Ved udpegningen af bestyrelsens arbejdsgiver- og arbejdstagerudpegede medlemmer skal der så vidt muligt tages hensyn til den lokale dækning og branchemæssige spredning, der afspejler institutionens aktiviteter.
De udpegede skal have berøring med det lokale arbejdsmarked. 

B) 1 medlem med stemmeret og I medlem uden stemmeret, der udpeges af elevrådet blandt deltagere i uddannelse ved institutionen. Elevrådet tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, som er fyldt 18 år, der har stemmeret. 

C) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere. Medarbejderne tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, der har stemmeret.

4. 3 Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.

4. 4 Medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen kan ikke efter stk. 2.A) udpeges som udefrakommende medlemmer af bestyrelsen. Tilsvarende gælder ansatte i ledende stillinger eller ansatte i øvrigt i administrationen ved andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

4. 5 Institutionens leder, jf. § 15, der er bestyrelsens sekretær, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

5. 1 Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.

5.2 De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt uddannelseskvalitet.

6.1 Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år, løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser har været afholdt.

6.2 Genudpegning kan finde sted.

6.3 Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 5, stk. 7 og 8 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.

6.4 Hvis en medarbejder eller en deltager i uddannelse ved institutionen ikke længere op­ fylder betingelserne for at blive udpeget som medlem af bestyrelsen, ophører medlem­ skabet øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt med­ lem for den resterende del af funktionsperioden.

Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar

7.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.

7.2 Bestyrelsen fastlægger, efter indstilling fra lederen, institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt, det årlige pro­ gram for institutionens virksomhed samt godkender budget og regnskab.

7.3 Bestyrelsen skal arbejde for, at institutionen optager undervisnings-, rådgivnings- og øvrige serviceaktiviteter, der muliggør, at behovet for erhvervsrettet grund- og efterud­dannelse hos uddannelsessøgende og virksomheder tilgodeses ividest muligt omfang. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om institutionens udbud af kompetencegivende uddannelse samt om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed og anden aktivitet inden for formålet, jf.§ 3.

7.4 Bestyrelsen udarbejder institutionens vedtægt.

8.1 Bestyrelsen er over for ministeren for børn, undervisning og ligestilling ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

8.2 Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.

9.1 Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Inden for dette formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer bestyrelsen frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et.

9.2 Institutionens midler anbringes med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

9.3 Alle værdipapirer tilhørende institutionen skal være noteret i institutionens navn.

10.1 Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder. Institutionens øvrige personale ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra lederen, jf. dog § 14.3.

10.2 Bestyrelsen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn­ og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

11.1 Bestyrelsen udpeger institutionens interne revisor og foretager revisorskift under iagttagelse af § 26, stk. 3, 2. pkt, og § 27 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

11.2 Bestyrelsen underretter ministeriet for børn, undervisning og ligestilling og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor. 

Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde

12.1 Bestyrelsen vælger blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2, A) sin formand og næstformand.

12.2 Formanden - og i dennes fravær næstformanden - indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes mindst 4 møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.

12.3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens - og i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.

12.4 Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om sammenlægning eller spaltning samt om nedlæggelse kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor.

12.5 Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat.

13.1 Der kan ydes bestyrelsens medlemmer et særskilt vederlag efter de af ministeriet for børn, undervisning og ligestilling fastsatte regler herom.

13.2 Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af institutionen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.

14.1 Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsordenen og instrukserne skal som minimum fastlægge:

1) Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side institutionens leder, herunder med angivelse af muligheder for delegering.

2) Procedurer for stillingtagen til institutionens administration, herunder regnskabs­ funktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering, samt institution­ ens løn- og personalepolitik.

3) Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver samt for bestyrelsens drøftelser om bestyrelsens kompetenceprofil.

4) Procedure for opfølgning på planer, interne og eksterne evalueringer, rapporter om institutionens uddannelsesresultater, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

5) Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.

6) Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra.

7) Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.

14. 2 Hvis bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, skal rammerne for dets nedsættelse, sammensætning og funktion fastlægges i forretningsordenen. Forretningsudvalget kan ikke tillægges beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører under bestyrelsens kompetence.

14. 3 Bestyrelsen kan bemyndige lederen til i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrel­ sens ansvar at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, medmindre der er tale om konkrete handlepligter og lignende for bestyrelsen.

Kapitel 5: Institutionens daglige ledelse

15. 1 Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksom­ heden over for bestyrelsen.

15. 2 Lederen skal efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen årligt til bestyrelsen afgive en skriftlig beretning om institutionens virksomhed i det forløbne år, forslag om det kommende års budget og planlægningen af institutionens uddannelser og tilknyttede aktiviteter.

Kapitel 6: Tegningsret

16. 1 Institutionen tegnes af bestyrelsens formand og institutionens leder i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand.

Kapitel 7: Regnskab og revision

17. 1 Institutionens regnskabsår er finansåret.

17. 2 Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2. stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.v. ministeren for børn, undervisning og ligestilling og rigsrevisor kan i hen­ hold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte interne revisor.

17. 3 Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen.

17. 4 Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Kapitel 8: Formue og nedlæggelse

18.1 Tilbagekaldes ministeriet for børn, undervisning og ligestillings godkendelse af den selvejende institution efter § 2 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal der ske en opløsning af institutionen.

18.2 Beslutning om nedlæggelse af institutionen i andre tilfælde end angivet i stk. 1 kan kun træffes af et flertal, der omfatter mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen, og skal godkendes af ministeren for børn, undervisning og ligestillingen, jf. § 2, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

18.3 Ved institutionens nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der udpeges af bestyrelsen. Institutionens bestyrelse fungerer indtil likvidationsudvalget er nedsat.

19.1 Der er foretaget en opgørelse af nettoformuen for TECHCOLLEGE pr. 31.12. 1990, der udgjorde i alt kr. 97.711.100 for den daværende Aalborg tekniske skole og kr. 0 for det daværende Seminarium for Håndværk og Design, Nørresundby.

19.2 Der foretages løbende en særskilt registrering af gaver, der gives i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom. Ved løsøre forstås inventar, udstyr, kunstgenstande og lignende.

19.3 Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, anvendes således:1) Den nettoformue, der er opgjort efter stk. 1 samt gaver, der gives i form af løsøre fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, givet den 1.januar 1991 el- ler senere, anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter godkendelse af ministeren for børn, undervisning og ligestillingen og efter samråd med kommunalbestyrelsen i Aalborg Kommune.2) Den resterende del af nettoformuen anvendes herefter til undervisnings- og uddannelsesformål efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings bestemmelse.

19.4 Den del af formuen, der er skænket som gaver, opgøres til den aktuelle handelsværdi med fradrag af værditilvækst som følge af offentligt finansierede forbedringer i form af ombygning, tilbygning eller lignende. Er der stillet særlige vilkår af gavegiver, skal disse så vidt muligt respekteres.

Kapitel 9: Ikrafttrædelse m.v.

20.1. Denne vedtægt træder i kraft den 8. april 2016 og offentliggøres på skolens hjemmeside samme dato. Således vedtaget på bestyrelsesmødet 8. april 2016 i overensstemmelse med gældende vedtægts regler om vedtægtsændringer.