Søg

Rejs og lær på grundforløbet

Som grundforløbselev på GF1 kan du i udgangspunktet ikke deltage i udlandsprojekter.

Som elev på GF2 har du mulighed for at deltage i:


Ulønnet praktikophold i Europa

TECHCOLLEGE har mulighed for at sende grundforløbselever på ulønnede praktikophold rundt om på godkendte virksomheder i Europa (primært EU) i f.eks. 3-12 uger. Erasmus+ programmet støtter med et legat til selve rejsen og opholdet. Hvis du er over 18 år, kan du tage din SU med. Skolens internationale koordinator står for papirarbejdet i forbindelse med det begrænsede antal pladser, der er tildelt hvert college.

På nogle uddannelser kan det kan være vanskeligt at lægge Erasmus+ ophold ind som en del af grundforløbet, fordi der er meget at lære på kort tid. Spørg den internationale koordinator på din uddannelse om de konkrete muligheder i dit tilfælde.

 

Nordiske, europæiske og verdensmesterskaber

Inden for rigtig mange håndværksfag afholdes der ligesom i sportsverdenen nordiske, europæiske og verdensmesterskaber. Systemet er, at du kvalificerer dig via skolen til de regionale mesterskaber og derefter DK Skills. Hvis du vinder her, er vejen banet for en evt. deltagelse i World Skills. Næste World Skills afholdes i Abu Dhabi i 2017. De seneste fire har været afholdt i Brasilien, Tyskland, England og Canada.

Træning op til konkurrencerne, selve rejsen og opholdet er normalt sponseret af det faglige udvalg for uddannelsen. Der findes også mange andre internationale, faglige konkurrencer som brancherne selv arrangerer. Spørg faglærerne på din afdeling, hvis du er interesseret at kæmpe for det ypperste inden for dit fag.

 

Jobsamtale i udlandet

Når du er et par måneder fra at afslutte dit grundforløb, kan du få rejseomkostningerne dækket hvis du kan fremvise en invitation til en jobsamtale i udlandet med henblik på en læreplads. Skolen kan hjælpe med at skabe kontakt for dig visse steder i verden og inden for visse fag, men grundlæggende er det din egen opgave at finde en mulig, udenlandsk praktikplads. I princippet står hele verden åben, men det skal selvfølgelig være et sikkert sted, og det skal være muligt at få visum (det sidste udelukker i de fleste tilfælde USA).

Du skal selv lægge penge ud til billetten. Skolens internationale koordinatorer hjælper dig med at få en forhåndsgodkendelse til rejsen og med at hente refusionen hjem bagefter hos AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Evt. overnatning i forbindelse med jobsamtalen dækkes ikke.

Kontakt vejlederen for din afdeling for at høre mere om de muligheder du har.

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Start den 15. januar

ML-Prisen 2017 til to fra TECHCOLLEGE

Joakim og Lærke modtog den prestigefyldte ML-Pris

Jeppe vandt DM i Skills 2017

Blev industritekniker for at vende hænderne rigtigt

Industritekniker i Vietnam

Jeppe tog noget af sin praktik i Vietnam - og fik god hjælp af skolen