Søg

Vi tør
Vi tænker
Vi skaber

Om Style & Wellness College

Style & Wellness College er en verden af trends, stil, skønhed og velvære – af den professionelle slags. Vi uddanner kosmetikere og frisører. Vores uddannelser er statsanerkendte erhvervsuddannelser, og de hører under hovedområdet ”Omsorg, sundhed og pædagogik”. Vores undervisningsplaner kan ses på elevplan.dk.

Har du lyst til at være kunde hos vores elever, kan du bestille kosmetiske behandlinger, klip, farve og meget mere til favorable priser.

 

Skolen er udrustet som moderne frisørsaloner og skønhedsklinikker

Style & Wellness College Aalborg råder over en ny og topmoderne skolebygning beliggende på Rørdalsvej 10 i Aalborg (sammen med Dental College). Vores skole har udstyr som moderne frisørsaloner og skønhedsklinikker med bl.a. spa og manicurelokale. Det betyder, at eleverne kan øve sig i omgivelser, der matcher branchens virkelighed. Samtidig gør vores faglærere meget ud af at holde sig up to date med de nyeste internationale trends og tendenser.

Der er adgangsbegrænsning på vores uddannelser, og det kræver en indsats at finde en læreplads. Derfor er skolens elever målrettede og dedikerede. Det præger miljøet på skolen, hvor vi går meget op i vores fag, deltager i faglige konkurrencer og har et frivilligt træningshold for ekstra ambitiøse frisørelever.

En del af Tech College Aalborg

Style & Wellness College er en del af Tech College Aalborg. Det er mere end 200 år siden Tech College Aalborg blev etableret, og i dag er det en af Danmarks største erhvervsskoler. Tech College Aalborg fungerer som overordnet ledelse og administration for Styule & Wellness College og yderligere ni colleger + Aalborg Tekniske Gymnasium. Alle arbejder ud fra ét fælles strategigrundlag.

Vil du vide mere om Style & Wellness?

Vil du vide mere om Style & Wellness College, er du altid velkommen til at kontakte:



 
Aase Jensen
Uddannelses- og erhvervsvejleder
+4572505312
+45 2526 6312
 
Susanne Kjærsgaard Petersen
Uddannelsessekretær
+4572505122
+45 2526 6122

 

Har du valgt uddannelse?

Se her, hvordan du tilmelder dig en uddannelse på Tech College Aalborg

Book tid til frisør eller kosmetiker

Eleverne på Style & Wellness har altid brug for modeller at øve sig på

Danmarks bedste frisørelever

Rie vandt og Ditte blev nr. to ved DM i Skills 2015 - Se filmen!

Danmarks bedste kosmetiker

Søsser vandt DM i Skills 2015 - Se filmen!