Søg

Ny viden

Gennemførelsen af projektet har betydet en ny viden på en række områder omkring de små nordjyske metalvirksomheder, hvoraf to skal nævnes her.

For det første har vi fundet en række arketyper af virksomheder, som ud fra ganske få kriterier kan kategoriserer virksomhederne og placere dem i et udviklingsperspektiv.

For det andet har vi udviklet en metode, der bl.a. tager højde for filosofien ”output driven innovation”. Metoden udvikler en videns base ”buttom up” som matches med ledelsens ”top down” videns base.

Model for metalvirksomheders udviklingsfaser

Et centralt udbytte af IFUN projektet er den fasemodel, som er fundet i samarbejdet med case virksomheder i projektet.

Vi kan således i dag umiddelbart identificerer 4 arketyper af virksomheder blandt de små jern og metal virksomheder i region Nordjylland ud fra et udviklingsforløb.

Faseforløbet er illustreret i den efterfølgende model, der samtidig identificere vejen til succesful internationalisering gennem et målrettet udviklingsforløb.

Blandt de små virksomheder i jern og metalindustrien finder man stadig nogle der i deres forretningsmodel arbejder ud fra en suboptimering af delprocesser. Denne type af virksomheder kan man kalde værksteds virksomheder, da der ikke er nogen form for processamarbejde på tværs i virksomheden. Virksomhedskulturen er at man passer sit eget arbejde og gør det så godt som det forventes.

På et tidspunkt når en værksteds virksomhed sin produktionsmuligheds grænse, grænsen for produktionen under de givne ressourcer. Ved at gennemføre en mapping af ordre flow i virksomheden har vi i IFUN set, at det er muligt, at bringe rationalisering og processer ind som et centralt element i virksomhedernes forretningsmodel. Herved får man den arketype som vi kalder en virksomhed.

FIGUR 1. FASEMODEL FOR VEJEN FRA VÆRKSTED TIL INTERNATIONALISERET UNDERLEVERANDØR

undefined

Kilde: Kim R Bohn på baggrund af IFUN materialet

Flere virksomheder fortsætter med at være små virksomheder, men hvis man som ledelse ønsker vækst og udvikling kan vi af IFUN se, at det kræver en klar fokusering på kundetyper, som man vil koncentrerer sig omkring. Her ser vi i IFUN, at en teknologi vurdering omkring både produkt og proces er centrale værktøjer, og forretningsmodellen sætter fokus på virksomhedens profession, og derfor kaldes den arketype professions virksomheden.

Et enkelt værktøj i denne forbindelse har været følgende teknologi kortlægning i en projekt virksomhed. 

Der foretages en vurdering af teknologityngden i henholdsvis produkt og produktion ud fra tre kategorier, gammel, traditionel og unique.

undefined

For nogle virksomheder er dette ikke nok, man vil være den bedste i branchen. Fokus bliver typisk rettet mod værdiskabelsen, hvor man gennem en afbalancering af benefit og cost skaber en større value over for kunderne end konkurrenten. Vi har i IFUN set en virksomhed, der kunne fastholde højere priser end konkurrenterne og alligevel opnå ordre fordi den relative benefit var så høj, at value over for kunden stadig var den bedste.

Det enkle værktøj i denne vurdering er ligningen 

undefined

 

Typisk ser vi i den sidste fase af arketype modellen som kaldes den professionelle virksomhed kendetegnes ved at virksomheden bliver en strategisk underleverandør og får en slags OEM status,

En original equipment manufacturer eller en OEM, fremstiller produkter eller komponenter, som købes af en anden virksomhed og sælges under den købende virksomheds mærke eller firmanavn. OEM referer til den virksomhed der oprindeligt fremstillede produktet på dansk: "den originale produktfremstiller".

I IFUN sammenhænge bliver den lille jern og metalvirksomhed som professionel virksomhed en strategisk underleverandør, hvis opgave det er at være den førende spiller på markedet inden for det specifikke forretningsområde.

Forudsætningen for at kunne betegnes som strategisk underleverandør er at man er helt frontend teknologisk, og at komponenten eller produktet kræver stor kompleksitet og høj grad af koordination.

Er dette tilfælde har vi basis for at være Udviklingsstrategiske underleverandører.

undefined

 

Ser man på dette i et vækst perspektiv er det værd at bemærke, at der ofte er en internationalisering forbundet med denne udvikling, da der er forbundet en afhængige internationalisering gennem en af tre følgende veje:

o   Følge hjemmemarkedets kunder ud

o   Indlemmelse i en global supply chain til en lokal virksomhed

o   Indlemmelse i en systemleverandørs portefølje

Endelig er der også den uafhængige internationalisering, hvor man følger den traditionelle Internationaliserings model.

IFUN metode  

Selve IFUN metoden, som er beskrevet i ansøgningen til projektet bygger på to væsentlige principper buttom up og brugerdreven/medarbejderdreven innovation.

Formålet med IFUN er at skabe vidensdeling mellem viden institutionerne for at forbedre konkurrenceevnen i den nordjyske jern og maskinindustri.

Selv om innovation for mange er lig med produktudvikling, så dækker begrebet bredere og inkluderer bl.a. forbedring af virksomhedens organisering og processer, hvilket i dag ofte betegnes som forretningsgrundlag eller forretningsmodel.

IFUN bruger derfor Innovation i sin rene form, hvor den defineres som:

Nytænkning, der skaber økonomisk værdi.

Medarbejderdreven innovation er et nyttigt værktøj til at opnå konkurrencemæssige fordele ved at udnytte den viden og det kreative potentiale, medarbejdere over en bred kam besidder.

Fra et teoretisk synspunkt giver det god mening at inddrage almindelige medarbejdere i innovationsprocesser. Medarbejderne har almindeligvis indgående kendskab til eksisterende arbejdsgange og processer, og kan således bidrage til udviklingen af dem. Samtidig har medarbejderne ofte også en central viden om brugernes behov og reaktioner.

I medarbejderdrevne innovationsprocesser bidrager medarbejderne aktivt og systematisk til nytænkning og udvikling af metoder, processer, produkter og services. Der er ikke noget nyt i, for sådan har det faktisk altid været, det nye er, at det er alle medarbejdere, der er med til at innovere.

I virksomhederne skal der opsamles og inddrages idéer og erfaringer fra et bredt udsnit af medarbejderne på systematisk vis, hvilket der er udviklet forskellige værktøjer til at gennemføre både offline og online metoder. Der findes forskellige løsninger lige fra idépostkassen til softwareløsninger.

IFUN metoden er et nyt værktøj til at realisere innovationspotentialet.

Udgangspunktet er at innovation hænger nøje sammen med læring og læring i det daglige arbejde former medarbejdernes erfarings opsamling på individuel måde så at de forskellige medarbejdergrupper vil anlægge forskellige perspektiver på en given udfordring.  

Dette åbner op for mængden af mulige løsninger, som igen skal indsnævres, idet virksomheden skal kunne arbejde målrettet og projektorienteret med at implementere en ny løsning.

Denne overgang fra en divergent til en konvergent proces kan præsentere flere udfordringer.

For det første gælder det om at få fastlagt et fokus som gør det muligt at evaluere og udvælge de bedste løsninger.

For det andet skal det sikre at ressourcer bliver allokeret så implementeringen kan finde sted.

For det tredje kræver overgangen en omstilling i mindset og metoder, hvor man i stedet for diverse idégenereringsværktøjer bruger vidensdeling gennem dialog.

I sted for at lade virksomhedens medarbejdere drive hele processen lader IFUN et Advisory Board og en Task Force drive processen. Herved får vi defineret roller og ansvar i innovations/nytænknings modellen.

Den empiriske viden fra IFUN viser, at det er helt afgørende for realisering af innovationspotentialet, at der forefindes en innovationsmodel, så alle i organisationen er klar over, hvor og hvordan nye idéer afleveres, samt hvordan det kan forventes, at idéerne behandles, herunder procedurerne for feedback.

Feedback og anerkendelse er nemlig helt essentielt for en innovativ virksomhedskultur.

Inddragelse af brugere er en vigtig kilde til innovation, da man herved kan få nye idéer og øge sin indsigt i brugssammenhænge

Princippet i denne sætning er grundlaget for ideen bag Advisory Board og Task Force. Ved at inddrage faglige kompetente personer fra viden institutioner med erfaring inden for lignende områder får vi en indsigt der gør det muligt at målrette indsatsen for en forbedring af produktion og forretningsmodel. I stedet for slutbrugere anvender IFUN videns personer med kendskab til processen.

Denne form for brugerdreven nytænkning tager udgangspunkt i både erkendte og u erkendte behov som man søger at afdække ved at nærme sig den kontekst, hvori brugeren anvender eller oplever dem.

Innovationsformen har opnået stor succes inden for det sidste årti, fordi den er mere træfsikker, minimerer risici, øger chancen for kommerciel succes og giver større oplevet værdi hos slutbrugerne. Brugerdreven nytænkning skaber brugerindsigt, således at det bliver nemmere, at målrette innovationen til de reelle behov.

Målet er at afdække viden om hvordan medarbejderne handler, oplever og tænker for at hjælpe virksomhederne med at skabe og implementere de rette produktionsforhold og processer, således at det bliver muligt at skabe mere værdi og dermed opnå konkurrencefordele.

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Du kan starte den 3. april 2017 - eller den 9. august

Seneste nyt

Kokkeelev blandt Michelin-stjerner

15 fordels-uddannelser på TECHCOLLEGE

Udvalgte uddannelser med mange lærepladser - og mange jobs bagefter!

Har du lyst til at se skolen?

Vi viser rundt den første onsdag i hver måned.