Søg

Byggefag

Vil du være tømrer, murer eller bygningsmaler? Så kommer du til at gå på afdelingen på Øster Uttrup Vej. Her er alle Byggefagene placeret, og det er også her de fleste af TECHCOLLEGEs uddannelser. Derfor er vores elever en del af et større studiemiljø med fx mediegrafikere, datateknikere og HTX-elever, som alle bruger samme kantine, samme parkeringsplads, samme udendørsarealer og så videre, og derfor møder hinanden i hverdagen. Vi har også værksteder, haller og it-lokaler med moderne teknisk udstyr.

TECHCOLLEGE er en af Danmarks største erhvervsskoler inden for byggefagene. Vi uddanner murere, malere, vindmølleoperatører, tømrere, elektrikere, byggemontageteknikere og vvs’ere med mange forskellige specialeretninger.

Du kan også tage en EUX-uddannelse hos os, inden for fagene Tømrer, Bygningsmaler, Elektriker, VVS-energispecialist og Murer. Så får du både en håndværksuddannelse og en studentereksamen, så du eventuelt kan læse videre, når du har fået dit svendebrev. 

Vil du læse vores lokale undervisningsplaner, har vi beskrevet det hele på elevplan.dk.

Moderne maskiner og godt studiemiljø

 

Vores stab af dedikerede faglærere underviser eleverne, så de er klar til hverdagen på arbejdsmarkedet. Vi gør meget for at sikre, at alle finder en god vej gennem hele deres uddannelse – og det gælder også udenlands; vi hjælper mange elever med at komme i praktik rundt omkring i hele verden. Ekstra engagerede elever deltager ofte i DM i Skills, godt bakket op af deres lærere og kammerater.

Vi udbyder også et bredt program af efter- og videreuddannelse inden for hvert fagområde. Se vores kurser her

TECHCOLLEGE har eksisteret i mere end 200 år, og skolen er en af de største erhvervsskoler i Danmark. Vi har afdelinger på seks adresser i Aalborg, to i Nørresundby og én i Hobro, heriblandt et praktikcenter og et teknisk gymnasium. Alle afdelinger arbejder ud fra et fælles samlet strategigrundlag

 

Få mere at vide om byggeuddannelserne

Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte:

profileimage
Jens Oluf Bundgaard
Uddannelses- og erhvervsvejleder
+45 7250 5968
+45 2526 6968
Tømrer
Uddannelser i Hobro
EUX
El, byggeri og energi
Byggemontagetekniker
Produktions- og montageuddannelsen (kompositoperatør / vindmølleoperatør)
profileimage
Gitte Garm Pedersen
Uddannelses- og erhvervsvejleder
+45 7250 5951
+45 2526 6951
Murer
Landmand
Dyrepasser
Anlægsgartner
Greenkeeper
Landbrug, dyr, planter og natur
Tømrer
profileimage
Gorm Vestergaard
Uddannelsesleder
Construction
+45 7250 5945
+45 2526 6945
TECHCOLLEGE

 

Start til oktober

Søg ind nu og start til oktober!

Åbent Hus

Besøg alle vores uddannelser den 16. november kl. 10-13