Struervej

 

På Struervej ligger Agri, som er en levende erhvervsskole. Vi uddanner landmænd, jordbrugsmaskinførere, dyrepassere, anlægsgartnere, greenkeepere og groundsmen i samarbejde med andre landbrugsskoler, landmænd og zoologiske haver  – både her i landet og rundt omkring i hele verden. Vores uddannelser er alle erhvervsuddannelser, der hører under hovedområdet ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser”. På elevplan kan man læse vores undervisningsplaner.

Vi tilbyder også efteruddannelseskurser til både fagfolk og private, typisk inden for blomsterbinding og sprøjtecertifikater.

Vi er en gård i drift 

Vores skole er en gård i drift med egen jord, moderne maskinpark, SPF-svinebesætning, malkekvæg og zoo-dyr-stald. Derudover har vi helt nye teorilokaler, en kantine og et studiecenter med computere. Gården ligger ca. 5 km fra Aalborg centrum. 

På Agri er vi ca. 30 dygtige faglærere og dedikerede administrative medarbejdere. Vi arbejder i teams og prioriterer samarbejde, et sundt arbejdsklima og udvikling højt. Det giver skolen en særlig stemning af nærvær som vores elever mærker: Alle kender alle, og her er plads til alle. Og alle har deres del af ansvaret for at dyrene og markerne bliver passet godt.

 

Se et kort over Struervej 70, 9220 Aalborg Øst

 

Vil du vide mere om dyre-, plante- og landbrugsuddannelser i Aalborg?

Vil du vide mere om Agri, er du altid velkommen til at kontakte en vejleder eller uddannelseslederen - se nedenfor.

Vil du vide mere om dyre-, plante- og landbrugsuddannelser i Aalborg?

Mette Mortensen
Uddannelsesleder
Gitte Garm Pedersen
Uddannelses- og erhvervsvejleder