Søg

Lastvognskurser

Lastvognstekniker.

På TECHCOLLEGE har vi vores egen teknikeruddannelse som vi kalder Lastvognstekniker. Uddannelsen er opbygget i 4 moduler som er sammensat af flere kursusmål. Uddannelsen afholdes over et forløb på et år. Det faglige niveau opdateres hvert år med de nyheder der er kommet på køretøjerne, i løbet af året.  Du kan se indholdet af de fire moduler herunder. Vi forventer at have opstart på såvel Lastvognstekniker uddannelsen samt enkeltkurserne, én gang forår og én gang efterår. Kurserne kan tages enkeltvis, men giver ikke teknikerbevis.

Vores brede udvalg af køretøjer på TECHCOLLEGE giver os mulighed for at lave virksomhedstilpassede kurser, hvor vi går i dybden med specifikke systemer og komponenter.

 Har du spørgsmål til disse kurser er du velkommen til at kontakte TECHCOLLEGE autoafdelingen og tale med Jess Nielsen på 2526 6836.


Indhold Lastvognstekniker:

Måleteknik ved simpel fejlfinding 3 Dage
Fysikken omkring EL. (opsamling). Gennemgang af diverse komponenter, såvel ind- og udgående for flere elektroniske styreenheder. Præsentation af forskellige måletekniker, og fejlsøgningsmuligheder. Work shop med praktiske opgaver, for at deltageren kan få en større forståelse for komponentens virkemåde, og en større indsigt i fejlfinding. Der kunne ind gå oscilloskop, multimeter, diagnosetester og informationssystemer. På den baggrund vil deltageren kunne anvende disse oplevelser og måletekniker til simpel fejlfinding.

Kontrol og fejlfinding på CAN-bus systemer 3 Dage
Gennemgang af protokol J1939 ISO 11898 måske ISO 11992. Opbygningen af CAN netværk. For at give en forståelse på netværket vil der være praktiske opgaver, med udmåling på CAN bussen hvor der kan være indlagt fejl. Mulighed for brug af oscilloskop, multimeter og diagnosetester.

Kontrol og fejlfinding af Commonrail diesel 3 Dage
Gennemgang af opbygning af Commonrail systemet Præsentation af komponenter såsom højtrykspumpen, tryk og mængderegulering, samt andre elektriske komponenter der kan skabe problemer for motorstyresystemet. Praktiske opgaver, udmåling af elektroniske dele. Fejlfinding på systemet.

Reparation og fejlfinding på undervogn. 2 Dage
Gennemgang af ECAS (elektrisk kontrolleret luftaffjedring). Gennemgang af EBS (elektronisk Bremse system) Div. Komponenter som niveaugiver, magnetventiler, bremsenoder, ABS ventiler mm. Work shop med praktiske opgaver, fejlfinding og udmåling af systemerne.

Tilmeld dig en uddannelse

Du kan nå det endnu! Vi starter næste gang den 12. august