Vi kan godt forstå, at det kan være svært at forholde sig til fremtiden i disse tider, hvor coronavirus har sat meget på pause. Men hos TECHCOLLEGE er vores uddannelsesstart i august ikke sat på pause - så hvis du overvejer at begynde på en ny uddannelse, har du altså stadigvæk chancen, og du skal ikke holde dig tilbage.
På 20 af vores uddannelser har vi det, man kalder for uddannelsesgaranti. Det betyder, at du efter grundforløbet har mulighed for at komme i skolepraktik på TECHCOLLEGE Praktikcenter, hvis du ikke har held med at finde en læreplads. På den måde har du altså garanti for at kunne gøre din uddannelse færdig, så du kan komme ud på arbejdsmarkedet.
I vores praktikcenter sidder også vores praktikpladskonsulenter, og de vil meget gerne hjælpe dig i jagten på en læreplads, eller svare på dine spørgsmål om praktikpladssituationen inden for lige netop det fag, som du overvejer at starte på.
Stadig ledige pladser
Drømmer du om at skabe noget med dine hænder, så er en erhvervsuddannelse den helt rigtige vej at gå. Vi har stadig ledige pladser på vores uddannelser, som begynder den 10. august. Læs mere om de enkelte uddannelser og tag endelig fat i vores vejledere, hvis du har mere generelle spørgsmål til uddannelserne.