Medieuddannelserne

 

Medie-uddannelserne på TECHCOLLEGE er fuld af kreativitet og fagnørderi. Her er omdrejningspunkterne farver, grafik, tryk/print, medier, animation og programmering. Vi uddanner mediegrafikere, digitale integratorer på digital media-uddannelsen, grafisk teknikere og web-integratorer. Vores uddannelser er alle erhvervsuddannelser, som hører under hovedområdet ”Teknologi, byggeri og transport”. Vil du læse vores lokale undervisningsplaner, har vi beskrevet det hele på elevplan.dk.

Vi tilbyder også efteruddannelseskurser til både fagfolk og private. Udvalget er bredt; hos os kan du lære om alt fra avanceret fotografering, billed- og videoredigering, illustration, grafisk design, layout, digitaltryk og print, workflow, webdesign og programmering.

Livet på afdelingen

På afdelingen dyrker vi et kreativt studiemiljø med tværfaglige projekter. Eleverne fra de forskellige uddannelser arbejder jævnligt sammen. Vi går op i at der er plads til alle og til forskellighed. Her er der både ”nørdehuler” hvor der bliver kodet intenst, og der er farvestrålende lokaler fyldt med grafik. Detaljer er altid vigtige, og den faglige stolthed insisterer vi på. Derfor deltager vi bl.a. også i faglige konkurrencer – det er altid sjovt og udfordrende.

Media-afdelingen samarbejder med forskellige eksterne firmaer, og det betyder at vi altid har den nyeste viden og topprofessionelle maskiner inden for digitalt storformatprint, digitaltryk og grafisk produktion generelt. På afdelingen arbejder vi på både Macs og pc’er.

Disse uddannelser er ligesom mange andre af TECHCOLLEGEs uddannelser placeret på Øster Uttrup Vej 1. Det betyder, at eleverne på medieuddannelserne deler kantine, parkeringsplads, udendørsarealer og meget mere med eleverne fra HTX, byggefagene og så videre, og på den måde er en del af et stort og mangfoldigt studiemiljø.

Vil du vide mere om medieuddannelserne?

Vil du vide mere om afdelingen, er du altid velkommen til at kontakte:

Vejleder