Skolepraktik for grafisk tekniker

TECHCOLLEGE Praktikcenters skolepraktik for grafisk tekniker-uddannelsen ligger på Teglværket 2, 9400 Nørresundby. Her uddannes grafisk teknikere, som arbejder med et bredt udsnit af trykopgaver. Vi laver bannere, carwrap og storformatprint, men også bøger, flyers og undervisningsmateriale til TECHCOLLEGEs forskellige uddannelser.

Den daglige arbejdstid ligger imellem 7.30 og 15.45, dog kun til kl. 13.00 om fredagen. Arbejdet foregår som på et hvilket som helst andet trykkeri. Skolepraktikinstruktøren er din mester, og hun tilrettelægger arbejdet og fordeler opgaverne mellem eleverne. Afhængig af opgavernes omfang arbejder du sammen med andre elever eller alene. Præcis som på en almindelig arbejdsplads.

Skolepraktik tilbydes grafisk tekniker-elever, som har gennemført Grundforløb 2, men som ikke har fundet en praktikplads.

Praktikpladskonsulenten og skolepraktikinstruktøren har et godt samarbejde med mange af Danmarks grafiske virksomheder og finder på den måde ofte pladser til praktikcenterets elever. Både i Nordjylland og i resten af landet.

Kontakt

Gabriele Schøpfer
Skolepraktikinstruktør