Skolepraktik for murer

Skolepraktik

Finder du ikke en læreplads, inden du skal bruge en for at kunne fortsætte på hovedforløbet, kan du søge om en plads i Praktikcenteret. Skolepraktikpladserne gives generelt til de elever, der viser engagement og møder stabilt op under deres uddannelse. Din lærer kan hjælpe dig med at søge og fortælle dig, hvad du skal gøre. 

Some description

TECHCOLLEGEs skolepraktik for murere ligger på Teglværket 2, 9400 Nørresundby, hvor vi har et stort værksted, som vi bruger i det daglige. Ligeledes løser vi en række opgaver ude af huset, det kan være at sætte fliser op på nyrenoverede toiletter på skolen, opbygning af vægge i værksteder eller andre mureropgaver rundt omkring for frivillige foreninger.

Mødetiden er fra 7-15 og arbejdet foregår som på et hvilket som helst andet værksted. Skolepraktikinstruktøren er din mester, og han tilrettelægger arbejdet og fordeler opgaverne mellem eleverne. Afhængig af opgaverne den konkrete dag arbejder du sammen med andre eller alene. Præcis som på et hvilket som helst andet værksted.

Praktikpladskonsulenten og skolepraktikinstruktørerne har et godt samarbejde med mange af landsdelens mestre og finder på den måde hurtigt pladser til praktikcenterets lærlinge. Praktikcenteret optager elever, som har bestået grundforløbet (GF2) på mureruddannelsen. 

Kontakt