72 8.klasser på besøg på TECHCOLLEGE

 

1396 elever fra 8.klasser i Aalborg og Brønderslev har i løbet af de sidste 2 uger været forbi TECHCOLLEGE for at få en introduktion til erhvervsuddannelser.

Og det er gået stærkt. Én dag havde TECHCOLLEGE til at vise eleverne så mange håndværksfag som mulligt. Opgaven lød på at bygge en amerikansk diner i miniformat. Der skulle bygges bord, laves billedrammer, skæres fliser til et flag, pyntes kager, bukkes en servietholder og samles ledninger, så der også kom strøm til dineren.

undefinedEleverne har kæmpet, løbet fra værksted til værksted og har testet deres evner i alt fra kagecreme til skruetrækkere. De har duftet sig igennem en sensorikopgave hos gastronomerne og løst fysik- og matematikopgaver fra EUX-uddannelserne. Det har været udfordrende, sjovt og en øjenåbner. For der er 106 erhvervsuddannelser i Danmark, så selvom eleverne kun selv prøvede kræfter med syv fag på TECHCOLLEGE, gik de fra skolen med en fornemmelse af, at der findes mange erhvervsskoler og mange meget forskellige erhvervsuddannelser.

To klasser videre til Skills-stafetten

8.c fra Klarup Skole og 8.a fra Skipper Clement skole klarede sig særligt godt i konkurrencerne, og har dermed kvalificeret sig til den store Skills Stafet-finale i MCH i Herning, fredag den 19. januar 2018. Tillykke!

Se flere billeder på facebook.


Seneste nyheder

Tjenerelever sørgede for Valentines-stemning

14-02-2020

Der var dømt Valentines-hygge i kantinen på Rørdalsvej fredag, da tjenerelever på hovedforløb 1 havde dekoreret borde og vække med hjerter og blomster og stod for en ... kærlig ... oplevelse for de spisende gæster.

Hvis man nu skulle få lyst til mere...

12-02-2020

Når man nu står og skal vælge uddannelse, så kan man lige så godt vælge en, hvor man kan få lov at arbejde med noget, man rent faktisk interesserer sig for. Hvis man samtidigt er usikker på, om man på et tidspunkt godt kunne tænke sig at læse videre, så kunne man jo lige så godt tage den uddannelse som EUX. Det var i hvert fald rationalet for to af de elever, der netop nu er i gang med datateknikeruddannelsen med EUX.

Skills-deltagere blev behørigt fejret

31-01-2020

Som et værdigt punktum for et fremragende DM i Skills 2020 var der torsdag aften fælles fejring af alle vores deltagere. Direktør Søren Samuelsen og borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, stod for de rosende ord, mens elever fra tjener- og smørrebrød og catering-uddannelsen sørgede for, at deltagere, familie, mestre, faglærere og trænere havde en hyggelig aften.

Vis flere