Bæredygtighedsstafet

​Bæredygtighed. Hvad er det egentlig, og hvordan arbejder vi med det på TECHCOLLEGE?

Det har vi undersøgt med en ny bæredygtighedsstafet, som er en indsats i forbindelse med den nye strategi. Formålet er at fortælle om nogle af alle de gode/sjove/spændende bæredygtighedsinitiativer, der allerede lever, og på den måde skabe ”bæredygtige ringe i vandet”, så vi kan inspirere hinanden på tværs af afdelinger og praksisser.

Fra gennem efteråret har stafetten været rundt på forskellige uddannelser og afdelinger og her på siden kan du læse historierne fra bæredygtighedsstafetten. Slut af med at stemme på din favorit - hvilken af historierne blev du mest insprireret af.

Vinder-afdelingen kåres den 18. december og får herefter overrakt en fed præmie, som vi endnu ikke kan løfte sløret for.

Bygning og service

Bygning og service arbejder med energioptimering og affaldssortering

Den første afdeling med bæredygtighedsstafetten er Bygning og service, hvor vi tog en snak med Mads Sø Kristensen, Ole Balleby, Per Thomsen, Kaj Madsen, og Ole Pehrson.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Bæredygtighed er egentlig ikke et ord, vi bruger i vores afdeling. Vi tænker nok nærmere bæredygtige tanker. Vi fokuserer på genbrug, miljø og optimering af vores forbrug.

Hvilket bæredygtighedsinitiativ vil I fremhæve, som det mest interessante/sjoveste/udbytterige?
Vi dækker jo flere områder, hvor man kan tænke bæredygtigt, og af den grund har vi faktisk to initiativer, som vi gerne vil fortælle om.

Energioptimering:
Vi har siden 2018 løbende udskiftet lyskilder og ventilatorer, således vi både får et bedre fysisk arbejdsmiljø på skolen, men også opnår en stor besparelse i kW og i sidste ende i kroner og øre. Ved at skifte ventilatorer har vi opnået en gennemsnitlig besparelse på 40%, og investeringen tjener sig ind på cirka to år. Ud over en økonomisk gevinst har vi opnået flere fordele ved at skifte vores lyskilder til energivenlige LED-armatur. Det nye armatur betyder nemlig, at vi kan udskifte enkelte dele, når de går i stykker, frem for hele lampen – så på den måde holder vores indkøb også i længere tid.

Affaldssortering:
Vi har i en årrække sorteret vores affald, og i dag sorterer vi det i 30 forskellige fragmenter. Helt konkret så betyder det, at når affaldet skal ud af huset, så bliver det delt op og smidt i forskellige containere. Alt, der kan bruges, bliver genbrugt, og resten bliver kørt væk. Noget affald får vi sågar penge for at aflevere. Men det er heller ikke kun os i Bygning og Service, der arbejder med affaldssortering. Det gør eleverne også i dagligdagen, når de arbejder med materialer og smider skrald ud. Per kommer desuden rundt på uddannelserne og fortæller, hvordan eleverne kan hjælpe med at gøre skolen grøn. Det er også der, hvor han bruger sit elskede slogan; Skrot godt er lig med godt skrot og rent miljø. For det handler om at få alle med på bæredygtighedsvognen.

Hvad drømmer I om at kunne gøre på sigt i forhold til bæredygtighed?
Vi har en drøm om at få en sorteringsplads, hvor vi har god plads til at dele affald op i de forskellige fragmenter. Men mest af alt, så håber vi, at vi sammen som skole kan få flere til at se, hvor vigtigt det er, at vi handler bæredygtigt. For bæredygtighed skal skabes i fællesskab. Og som skole er det vigtigt, at vi er gode rollemodeller over for eleverne, som skal ud på arbejdspladser, hvor omtanke for miljø og ressourcer er en nødvendighed.

El og VVS

El og VVS er gennemsyret af energioptimering

​Hvordan arbejder man egentlig med bæredygtighed i to fag, hvor brancherne er så fokuseret på at kunne levere energirigtige løsninger? 

Det er omdrejningspunktet for dette besøg med bæredygtighedsstafetten, hvor vi snakker med de fem faglærer John Mørch, Troels Brorsen, Per Dahl, Kristian Sønderkær og Karsten Skipper fra VVS- og elektrikeruddannelserne.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Begge vores fag har fokus på energioptimering, og i det hele taget man kan sige, at det, vi laver, jo er energibesparelser. Det er simpelthen et must, at vores elever arbejder med bæredygtighed. Siden 2016 har det også været en fast del af undervisningsmålene, så vi inkluderer det både i temauger og undervisningsforløb, hvor det handler om miljøet, men også det økonomiske og sociale perspektiv i bæredygtighed. På elektrikeruddannelsen har eleverne desuden mulighed for at vælge et modul, hvor de i fire uger arbejder med vedvarende energi. Men fælles for begge uddannelser er et fokus på, at eleverne skal levere bæredygtige løsninger, hvor der kun er forbrug, når der er behov for det. Det er netop det, som branchernes kunder efterspørger.

Hvilket bæredygtighedsinitiativ vil I fremhæve, som det mest interessante/sjoveste/udbytterige?
På begge uddannelser er vi gode til at genbruge og sortere materialerne, og eleverne bliver lært op i det. For mange af eleverne er det helt naturligt, at de skal gøre det – især for dem, som allerede har været ude hos mester. På VVS klipper vi eksempelvis store blikopgaver op for at genbruge materialerne til mindre opgaver, og vi tilpasser elevernes opgaver til at kunne gøre det. På tværs af fagene handler det selvfølgelig også om at sortere materialerne rigtigt. Vi får nemlig penge for at aflevere blandt andet messing og kobber, og eleverne ved godt, at de skal sortere restmaterialer i forskellige fraktioner.

Hvad drømmer I om at kunne gøre på sigt i forhold til bæredygtighed?
Vi har faktisk snakket om at lave et bæredygtighedsprojekt, hvor vi inddrager skolepraktikeleverne. De skal simpelthen ud og sætte målere op på skolens udstyr, så vi kan danne os et mere konkret overblik over skolens forbrug. Vi tænker også, at man kan visualisere de besparelser, der vil komme ud af projektet, på skolens infoskærme. På den måde får alle elever på skolen et ejerskab og vil måske gå mere op i at handle bæredygtigt.

Og jeg – Troels Brorsen – har allerede lavet et oplæg om projektet, som jeg er klar til at vise frem.

Frisør

Grønne tanker skal gøre skolens frisørelever kendte

Kan en saks være grøn? Kan man genbruge hår? Og kan vi uddanne bæredygtige frisørelever? 

Bæredygtighedsstafetten er atter på besøg hos Rørdalsvej. Denne gang er det faglærer Lone Foged Thomsen fra frisørteamet, som deler deres erfaringer med bæredygtighed.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Også inden for frisørfaget er bæredygtighed er et ret abstrakt begreb. Men man kan generelt sige, at faget går godt i spænd med de bæredygtige tendenser, vi ser i samfundet. Vi har allerede igangsat lidt forskellige initiativer. Blandt andet har vi afskaffet plastikkrus til vores kunder i salonen og serverer nu kun i porcelænskopper, som eleverne selv vasker op. Vi genbruger øvelseshoveder, som før bare blev smidt ud, indtil det ikke længere er muligt at klippe og style dem. Vores hovedforløbselever har desuden en fast opgave, hvor de skal tænke bæredygtighed ind i salonerne. Her skal de starte helt fra bunden med at reflektere over, hvad bæredygtighed er i frisørfaget, og komme med eksempler på, hvordan de kan arbejde med omtanke for miljøet.

Hvilket bæredygtighedsinitiativ vil I fremhæve, som det mest interessante/sjoveste/udbytterige?
I august havde vi en snak i frisørteamet om, hvad vi som skole gerne vil være kendte for. Og så kom vi faktisk ind på bæredygtighed. Vi vil gerne uddanne bæredygtige frisørelever, som er modige, nysgerrige og bevidste, når det kommer til miljø, affald og genbrug. Det handler blandt andet om, at de skal vide mere om, hvad de forskellige produkter er lavet af, hvordan de undgår produktspild, samt hvordan de håndterer affald. Det er blot nogle af de idéer og tanker, vi i øjeblikket er i gang med at undersøge. For hvis vi vil brande os på at uddanne bæredygtige frisørelever, så vil det selvfølgelig også kræve, at vi i lærerteamet får endnu mere viden om bæredygtighed.

Hvad drømmer I om at kunne gøre på sigt i forhold til bæredygtighed?
Vi kunne rigtig godt tænke os en kemiaffaldsstation. Det er et større setup, som vil kræve nogle ressourcer både økonomisk og i forhold til arbejdsgange hos faglærere, elever og pedeller. Kort sagt går det ud på, at vi kan sortere de kemikalier, vi bruger i salonen. Vi har allerede kontakt til Tradium, som har en kemiaffaldstation, og hørt deres erfaringer.

Gastronom

En lokal urtehave til maduddannelserne

Så er bæredygtighedsstafetten igen på tur. Denne gang er vi på besøg hos gastronom-uddannelsen på Rørdalsvej, hvor faglærer Simon Sørensen fortæller, hvordan bæredygtighed hænger sammen med kokkefaget. For ifølge ham har bæredygtighed været fast inventar i faget i mange år.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Vi er i en branche, hvor bæredygtighed fylder – især fordi der er stor samfundsinteresse for det. I sig selv er det jo et ret fluffy begreb, men jeg vil mene, at det er noget, vi altid har arbejdet med. Det ligger i vores faglighed, at vi har respekt for råvarer og processer, og i undervisningen har vi fokus på de forskellige sæsoner. For mange er det fokuspunkt ikke givet på forhånd. Nogle glemmer, at jordbær hører til om sommeren, fordi de hele året rundt kan købe jordbær i dagligvareforretningerne. Den bevidsthed om sæsonvarer arbejder vi meget med.

Hvilket bæredygtighedsinitiativ vil I fremhæve, som det mest interessante/sjoveste/udbytterige?
I lang tid har vi faktisk efterspurgt vores egen have. En, der er vild med vilje, og hvor vi kan dyrke lokale råvarer. Det har vi opnået lidt af med vores urtehave, som er lavet af tømrerne og i samarbejde med Agri. Her dyrker vi i fællesskab med eleverne mange forskellige urter, som vi bruger i madlavningen. I det tilfælde er det bæredygtige, at det er lokalt. Det er vigtigt for os, at det ikke bliver moraliserende at tænke bæredygtigt. Det handler om viden – hvad er sund fornuft, og hvad er lokalt bæredygtigt for os? For at lære det, skal vores elever have det i hænderne. Vi har temauger, hvor vi smager og arbejder med lokale – og måske økologiske – råvarer. På den måde får eleverne erfaringer med forskellene og danner deres egne holdninger til, hvad bæredygtighed kan betyde.

Hvad drømmer I om at kunne gøre på sigt i forhold til bæredygtighed?
Vi går og drømmer om et sted, hvor eleverne kan opleve alle sæsonerne. Et sted, hvor tværfagligheden på skolen også kommer i spil. Vi bliver aldrig helt selvforsynende, men sådan et sted kunne virkelig give eleverne en aha-oplevelse og åbne deres øjne op for råvarer, og hvor de kommer fra. Det er jo en del af en maduddannelse. Jeg tror på, at en del af løsningen på verdens miljømæssige udfordringer ligger i en dygtig kokkehåndværker. En kok er ikke kun en, der kan noget med hænderne. Det er en, der kan sætte dagsordenen og skabe tendenser. Vi skal uden tvivl til at spise mindre kød, end vi er vant til. Derfor er det særligt vigtigt, at blandt andet grøntsager smager godt og ser indbydende ud. Den udvikling kan vi som kokke være med til at støtte op om – også i vores undervisning.

HTX i Friis

Ny studieretning på HTX skal skabe løsningsorienterede unge mennesker

De unge mennesker er det største håb i forhold til at sikre en bæredygtig verden. Det skal en ny studieretning på HTX være med til at sikre. Bæredygtighedsstafetten er derfor denne gang taget til Friis i centrum af Aalborg, hvor gymnasiets ene afdeling holder til. Her vil vicerektor Gitte Rye Larsen og gymnasielærerne Mette Jeanne Kande og Anders Hald Holdensen fortælle om tankerne bag studieretningen med fokus på bæredygtighed.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Den nye studieretning, som hedder Bæredygtighed og teknologi, tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål, og eleverne vil arbejde med fremtidens muligheder inden for grøn teknologi og udvikling. Man kan sige, at vi stadig arbejder på soklen for studieretningen, som først går i luften i 2021. Men med profilfag som teknologi A og samfundsfag B ved vi allerede, at det vil være en meget praksisnær tilgang til bæredygtighed. Undervisningen vil være temabaseret, tværfaglig og udadvendt. Mange dage vil derfor foregå uden for skolen – for kampen for en bæredygtig verden er ikke nødvendigvis en kamp, som skal tages i klasseværelset. Eleverne vil besøge og samarbejde med relevante virksomheder, NGO’er, universitetet og andre spændende samarbejdspartnere i forhold til bæredygtighed, og studieretningen har også et globalt præg i form af flere studieture og muligheden for camps i blandt andet Afrika.
Hvilket bæredygtighedsinitiativ vil I fremhæve, som det mest interessante/sjoveste/udbytterige?
Et af de vigtigste formål med studieretningen er at uddanne unge mennesker, som tager ansvar og er aktive i forhold til at skabe ændringer. Vi skal give dem viden om bæredygtighed, så de både kan løse problemer, men også forholde sig kritisk til, hvad der i virkeligheden er bæredygtigt. Vi har brug for unge mennesker, der tør undre sig og sætte spørgsmålstegn, og vi forventer, at den tilgang også vil smitte af på klassen i kraft af endnu mere elevdemokrati og elevstyret undervisning.
Hvad drømmer I om at kunne gøre på sigt i forhold til bæredygtighed?
De første elever begynder som sagt først på studieretningen i 2021, men vi tror virkelig på projektet og drømmer om, at vi om tre år har to bæredygtighedsklasser på hver årgang. 

Kompositoperatør

Kompositoperatøruddannelsen vil nedbringe antallet af kemikalier

På dette besøg med bæredygtighedsstafetten tager faglærer Steen Beyer os med ind i maskinrummet af kompositoperatøruddannelsen og fortæller, hvordan de arbejder med bæredygtighed i et fag, hvor kemikalier fylder meget.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Det er svært at snakke om bæredygtighed uden at have det store perspektiv med. Det er både i forhold til det økonomiske, men også det sociale. Det vil sige, at vi også prøver at uddanne folk til at passe på miljøet og samtidig bruge materialerne korrekt, således vi undgår en masse materialespild. Vi gør derfor meget ud af at skille ting ad, så vi kan sortere vores affald mest korrekt.
Hvilket bæredygtighedsinitiativ vil I fremhæve, som det mest interessante/sjoveste/udbytterige?
Vi har ikke som sådan et initiativ, som vi vil fremhæve, men mere nogle generelle tiltag. Vi arbejder blandt andet på at nedbringe antallet af kemikalier, da vi på uddannelsen gør vi brug af mange forskellige kemikalier. Vi har i øjeblikket godt 100 forskellige kemikalier i vores database, og vi vil gerne ned på det halve. Men der er stadig lang vej endnu, for alle kemikalier kan noget bestemt.

Hvad drømmer I om at kunne gøre på sigt i forhold til bæredygtighed? 
Vi kunne godt tænke os at gøre endnu mere brug af 3D-printning af elementer. Mange ting i hverdagen er jo lavet af komposit, og det er ret nemt at udvikle printformer til de forskellige elementer. Det kræver blot, at tingene i stedet bliver lavet i hærdeplast, som har mange af de samme egenskaber som komposit. Som fag og uddannelse skal vi være med beatet, og lige nu er det altså 3D-print.  

Webudvikler

Elever på webudvikleruddannelsen visualiserer bæredygtige initiativer

Hvordan hænger grønne tanker og computerarbejde egentlig sammen? Og kan FN’s verdensmål blive et fast element i webudvikleruddannelsen? Det vil faglærerene Tim Vinther Sørensen og Heinz Kanstrup gøre os klogere på i dette besøg med bæredygtighedsstafetten.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Vi forsøger faktisk at tænke bæredygtighed ind som et element i alle opgaver, som webudvikler-eleverne får. Det betyder, at eleverne i stor grad anvender de offentlige tekster, billeder og designmanualer fra FN i deres opgaver. Vi ser bæredygtighed som en del af dannelsesperspektivet i uddannelsen. Vi skal nudge eleverne til at tænke i bæredygtige løsninger. Derfor prøver vi også på at opfordre eleverne til at arbejde med bæredygtigt indhold og hele tiden forankre den tankegang i deres arbejde. Her kan det være en fordel, at bæredygtighed er et meget bredt begreb

Hvilket bæredygtighedsinitiativ vil I fremhæve, som det mest interessante/sjoveste/udbytterige?
Vi har udviklet en grundforløbsprøve, som tager udgangspunkt i FN’s verdensmål. Opgaven går kort fortalt ud på, at eleverne skal vise og visualisere verdensmålene på deres egne websider. Det kan blandt andet være, at de på en kreativ måde skal visualisere besparelserne ved at tage bussen frem for bilen, når man skal i skole eller på job.

Hvad drømmer I om at kunne gøre på sigt i forhold til bæredygtighed?
For os er det vigtigt, at eleverne kan se idéen med at arbejde med bæredygtighed. Derfor vil vi gerne gå i dialog med dem om, hvad vi ellers kan gøre i forhold til bæredygtighed på lige netop vores uddannelse. Derudover er webudvikleruddannelsen også involveret i et Erasmus-projekt, hvor vi og eleverne samarbejder med en skole i Las Palmas på Gran Canaria. Her er det planen, at eleverne i uge 9, 10 og 11 skal rejse sydpå og arbejde med et fælles projekt, som kredser om bæredygtighed. Vi skal have snævret selve opgaven lidt ind, men det kunne eksempelvis være, at eleverne skulle lave websider, der præsenterer klimaudfordringer og potentielle besparelser.

Teknisk designer

Teknisk designer-elever udtænker grønne bygninger

Kan man gennem praksisnær undervisning være med til at uddanne teknisk designer-elever med grønne tanker? Det har faglærer Rasmus Hjortshøj sammen med et par andre undervisere på Sigrid Undsets Vej sat sig for. I dette besøg med bæredygtighedsstafetten indvier han os i tankerne og idéerne bag.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Vores elever bliver introduceret til blandt andet forskellige energikilder og FN’s verdensmål i undervisningen. Mange af eleverne har også selv i forvejen en stor baggrundsviden om bæredygtighed, og hvor man kan gøre en indsats inden for området. Vigtigst af alt så når vi arbejder med bæredygtighed, så er der altid en faglig kobling til teknisk designer-faget.

Hvilket bæredygtighedsinitiativ vil I fremhæve, som det mest interessante/sjoveste/udbytterige?
På bonusfaget på grundforløb 2 skal eleverne igennem et 20 ugers-forløb i green building, hvor de i selvvalgte grupper skal designe et bæredygtigt hus. Eleverne har meget frie rammer og skal selv tegne huset og finde ud af, hvordan det specifikke løsninger skal fungere i lige netop deres hus. De bestemmer selv lokationen for huset, som kan være alt lige fra Rusland og Sydafrika til Island, og med udgangspunkt i den givne lokation skal de undersøge, hvilke råmaterialer og ressourcer der er i nærheden. På den måde får vi også indarbejdet et globalt blik i forhold til bæredygtighed. Tidligere elever på forløbet har blandt andet udtænkt et bæredygtigt hus i Rusland, hvor de ville genanvende betonelementer fra sociale boligbyggerier i nærheden, bruge nye beklædningselementer med en lang levetid og anvende energikilder som fx solcelleanlæg. Det fungerer godt, at der er så frie rammer, og eleverne nyder at prøve at arbejde uden begrænsninger, selvom det selvfølgelig også indimellem kan være en frustrerende proces, fordi det er uvant for dem i deres fag. For til sidst at få det digitale element ind i forløbet er selve produktet en virtuel præsentation af gruppens projekt.

Hvad drømmer I om at kunne gøre på sigt i forhold til bæredygtighed?
Vi kunne godt tænke os, at forløbet med green building bliver et projekt, hvor skoler fra hele landet er involveret. Således at hver skole deltager med måske to grupper, som alle konkurrerer mod hinanden. Det kunne også sagtens være, at man kunne indskrive forløbet med green building i den lokale undervisningsplan for teknisk designer-uddannelsen.