Søg

Om uddannelsen

Hvor lang tid varer lastvognsmekanikeruddannelsen?

Uddannelsen varer maks. 4 år og 6 måneder. Du kan også vælge at stoppe efter 2 år – så er du uddannet lastvognsmontør.   

Lastvognsmekaniker-uddannelsen kan også tages som en EUX, hvis du vil kombinere din erhvervsuddannelse med en studentereksamen. Så har du mulighed for at tage en videregående uddannelse senere.

Her kan du læse, hvordan uddannelsen normalt forløber. Du kan også se vores brochure om uddannelser på TECHCOLLEGE på vores brochureside eller se mere på ug.dk

Uddannelsen starter med grundforløbet 

Her lærer du en masse om motorer, bremser, automatik og styretøj, og du kommer til at arbejde på bilernes karrosseri. Klimaanlæg og elektriske systemer får du også grundigt kendskab til. Du bliver undervist i at snakke med kunder og betjene dem, ligesom du lærer at bruge en pc. Du kommer også til at vide noget om arbejdsmiljø og sikkerhed. Og du får undervisning i færdselslære.

Du lærer også om det sikkerhedsmæssige udstyr. Og så får du konkret erfaring med at reparere og vedligeholde de mange dele. Du lærer at finde fejl og reparere og justere motorer, bremser, koblinger og styretøj. Du får kendskab både til benzin- og dieselmotorer og til forskellige bremsesystemer og sikkerhedssystemer.

Se mere om uddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplan

På grundforløbet vil du generelt opleve, at undervisningen i høj grad er tilpasset dine forudsætninger, behov, ønsker og interesser. 

Når du har gennemført grundforløbet, kan du gå videre på hovedforløbet, hvis du bl.a. har bestået følgende fag på E-niveau: dansk, engelsk, matematik og fysik.

Som en del af Grundforløb 1 (GF1) tilbydes du undervisning i dansk og engelsk og på Grundforløb 2 (GF2) tilbydes du undervisning i matematik og fysik.

Skal du starte direkte på GF2, anbefaler vi dig, at du har dansk og engelsk på E-niveau inden du starter. Der kan ikke udstedes GF2-uddannelsesbevis, hvis du ikke har opfyldt alle overgangskrav. Kontakt gerne vejlederen hvis du ønsker yderligere oplysninger.

undefined   

Hovedforløbet på lastvognsmekanikeruddannelsen

Hovedforløbet foregår skiftevis på skolen og på et værksted. Langt den største del af hovedforløbet foregår i værkstedet. For at fortsætte din erhvervsuddannelse med et hovedforløb skal du have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed. Skolen har en praktikpladskonsulent, som kan hjælpe dig med at finde en praktikplads, og lykkes det ikke, kan du fortsætte din uddannelse i skolepraktik

Denne uddannelse er en "fordelsuddannelse". Det betyder, at branchen har lovet at oprette praktikpladser til mindst 9 ud af 10 elever i hele 2019. Læs mere om fordelsuddannelser - og se hvilke 13 fordelsuddannelser, vi har på TECHCOLLEGE.

På uddannelsen får du en grundlæggende viden om lastbiler, deres motorer, bremser og forskellige former for automatik og elektronik.

Du lærer om de elektriske systemer og får et grundigt kendskab til de forskellige typer af motorer, bremser, klimaanlæg osv. Du lærer også om det sikkerhedsmæssige udstyr. Og så får du konkret erfaring med at reparere og vedligeholde de mange dele.

Du lærer at finde fejl og reparere og justere motorer, bremser, koblinger og styretøj. Du får kendskab både til benzin- og dieselmotorer og til forskellige bremsesystemer og sikkerhedssystemer.

Svendeprøve
Uddannelsen til lastvognsmekaniker afsluttes med en svendeprøve, som du skal bestå. Svendeprøven er placeret på uddannelsens sidste skoleperiode. Svendeprøven er projektorienteret og består af en teoretisk opgave samt en praktisk prøve.

   

Videreuddannelse efter lastvognsmekanikeruddannelsen
Som lastvognsmekaniker kan du videreuddanne dig til fx autoteknolog. Der er flere muligheder, og du kan se en del af dem på ug.dk. Går du med tanker om at videreuddanne dig, så tag en snak med din vejleder eller lærer. De kan fortælle dig mere om dine muligheder.

TECHCOLLEGE tilbyder efteruddannelseskurser for uddannede mekanikere.

Se kurserne her.

 

 

Tilmeld dig en uddannelse

Du kan nå det endnu! Vi starter næste gang den 12. august

Mekanikerelever i Street Race

To ugers arbejde med at gøre en gammel Volvo klar - og ud og køre ræs

Fordels-uddannelser på TECHCOLLEGE

Udvalgte uddannelser med mange lærepladser - og mange jobs bagefter!

EUX • Håndværk & Gymnasiefag

Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder.