Søg

Om tømreruddannelsen

Jesper til DM i Skills 2016

Jesper Sonne Nørgaard deltog i DM i Skills 2017 hvor han vandt og kvalificerede sig til World Skills i Abu Dhabi. Der fik han Medallion of execellence.

Tømreruddannelsens forløb

Uddannelsen til tømrer varer maks. 4 år og 6 måneder. Den består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet hedder: "Træfagenes byggeuddannelse", og når du har bestået det, skal du vælge mellem at fortsætte på tømrer, byggemontagetekniker, tækkemand eller gulvlægger. 

I løbet af dit grundforløb skal du finde en virksomhed, som vil tage dig i lære på dit hovedforløb. Praktikpladskonsulenten kan støtte dig i at finde en virksomhed. Hovedforløbet veksler mellem perioder, hvor du går i skole, og perioder, hvor du er i praktik i virksomheden 37 timer om ugen. Vi har uddannelsesgaranti: Hvis du ikke kan finde en virksomhed at komme i lære hos, kan du fortsætte din uddannelse i TECHCOLLEGEs praktikcenter (skolepraktik). 

Undervejs i uddannelsen skal du til forskellige prøver. Den sidste kaldes svendeprøven. Når du har bestået den, får du et svendebrev og er udlært tømrer.

Alt efter, hvilket speciale du har valgt på dit hovedforløb, kan du nu søge job som fx tømrer, tækkemand eller gulvlægger i et tømrerfirma, hos en entreprenør eller i byggefirma.

På vores side med startdatoer kan du se, hvornår du næste gang kan starte på tømrer-uddannelsen. Kommer du direkte fra folkeskolen (9./10. klasse), skal du starte med at vælge en fagretning, fx meget oplagt El, byggeri og energi. Bor du i nærheden af Hobro, er det måske en idé, at starte på vores afdeling i Hobro. Overvej også allerede nu, om EUX er noget for dig.

Se vores brochure om uddannelser på TECHCOLLEGE på vores brochureside.

Læs om tømrer-uddannelsen på ug.dk

   

Det lærer du på tømreruddannelsen

Under tømreruddannelsens skoleperioder arbejder du meget i skolens store tømrerhal med at bygge fx tagkonstruktioner, små huse og andre projekter, som skal lære dig vigtige metoder. Men du har også almindelig klasseundervisning, hvor du fx får undervisning i fremmedsprog, samfundsfag og matematik. It er en vigtig del af undervisningen, for du skal også lære at tegne og beregne de projekter, du skal bygge.

Her kan du se eksempler på emner, som man arbejder med på tømreruddannelsen:

  • Arbejdsmiljø
  • Byggepladsens indretning
  • Tømmersamlinger
  • Tagarbejde
  • Montagearbejde
  • Råd og svamp
  • Trapper og edb-beregning af trapper
  • Tækning
  • Gulvkonstruktioner og trægulve
  • Vådrumsopbygning
  • Belægning på gulve
  • Belægning på trapper
  • Aludøre og vinduer
  • Facadekonstruktion i alu

Se mere om uddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplan

  undefined

  

Videreuddannelse for tømrere

Som tømrer kan du videreuddanne dig til fx bygningskonstruktør eller arkitekt. Der er mange muligheder, og du kan se en del af dem på ug.dk

Hvis du gerne vil videreuddanne dig, så tal med din vejleder eller lærer. De kan fortælle dig mere om dine muligheder.

TECHCOLLEGE tilbyder efteruddannelseskurser for uddannede tømrere.

Se kurserne her.

 

Start til oktober

Søg ind nu og start til oktober!

Praktik i Udlandet kan godt betale sig

Abjørn har været i praktik i Norge og Finland - nu skal han til Hawaii

Guld til DM i Skills

For tredje gang vinder TECHCOLLEGE DM i flisemurer

Fordels-uddannelser på TECHCOLLEGE

Udvalgte uddannelser med mange lærepladser - og mange jobs bagefter!