Søg

Om uddannelsen

Tandklinikassistentuddannelsens forløb

 

Uddannelsen til tandklinikassistent varer maks 3 år og 6 måneder. Kommer du direkte fra folkeskolen, skal du starte på grundforløb 1 (GF1). Det vil give god mening at vælge forløbet: Livsstil og sundhed.

Hvis du ikke kommer direkte fra folkeskolen, skal du starte på Grundforløb 2, hvor der er dimensionering. I slutningen af grundforløbet skal du bestå en grundforløbsprøve, og for at fortsætte på hovedforløbet skal du have en læreplads. Kan du ikke finde en tandlæge, som vil tage dig i lære, kan du få en plads i skolepraktik. Skolepraktikken foregår i Aarhus. 

 

Uanset om du er i skolepraktik eller i lære på en klinik, veksler hovedforløbet mellem korte perioder på skolen, hvor du lærer nye ting og længere perioder, hvor du øver dig på dit praktiksted. 

 

I slutningen af hovedforløbet ligger den sidste prøve, som hedder svendeprøven. Når den er bestået, er du udlært tandklinikassistent og får et svendebrev. Så er du klar til at søge job som tandklinikassistent hos en privatpraktiserende tandlæge eller i skoletandplejen.

 

På "startdatosiden" kan du se, hvornår du næste gang kan starte på tandklinikassistentuddannelsen.

 

Se vores brochure om uddannelser på TECHCOLLEGE på vores brochureside.

 

Læs om tandklinikassistentuddannelsen på ug.dk

 

Det lærer du på tandklinikassistentuddannelsen

 

På tandklinikassistentuddannelsen får du en grundlæggende viden om mundens opbygning og funktion. Det er vigtigt for at kunne forstå tandlægens arbejde og yde den bedste assistance, fx ved kirurgiske indgreb. Du lærer at hjælpe tandlægen med at klargøre de forskellige redskaber, skifte rense og slibe udstyr og klargøre fyldningsmateriale. Røntgenbilleder hører også til tandklinikassistentens arbejdsopgaver.

 

Herudover lærer du at vejlede patienter i god mundhygiejne, sund kost og forebyggelse af tandsygdomme, og du får en grundlæggende oplæring i at føre og holde styr på journaler og fakturaer, bestille materialer hjem, indkalde patienter til undersøgelse, passe telefonen og tage imod patienterne.

 

Her kan du se eksempler på emner, som man arbejder med på tandklinikassistentuddannelsen:

 

  • Anatomi
  • Fysiologi
  • Grundlæggende klinikadministration
  • Hygiejne
  • Førstehjælp
  • Odontologisk patologi og klinik
  • Protetik
  • Profylakse
  • Radiologi

 

Se mere om uddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplan

  undefined

Videreuddannelse efter tandklinikassistentuddannelsen

 

Går du med tanker om at videreuddanne dig, så tag en snak med din vejleder eller lærer. De kan fortælle dig mere om dine muligheder. Du kan også selv søge på ug.dk

 

 

 

Start på TECHCOLLEGE den 20. januar

Se hvilke uddannelser, du kan søge ind på

Tag praktik i udlandet

Få international erfaring, kompetence og en oplevelse for livet

Danmarks bedste kosmetiker

Søsser vandt DM i Skills 2015 - Se filmen!

Seneste nyt

Åbent Hus er veloverstået med masser af nysgerrige gæster