Søg

Om gastronomuddannelsen

Kok, smørrebrød og catering

Uddannelsen til gastronom er delt i to specialer, som har forskellig varighed. Hvis du vil uddanne dig til kok, varer uddannelsen maks. 4 år og 3 måneder; hvis du vælger at specialisere dig i smørrebrød og catering, varer uddannelsen maks. 3 år og 6 måneder. 

DM i Skills vinder 2018
I januar 2018 vandt Anna fra TECHCOLLEGE DM i Skills i Smørrebrød og catering.

Gastronom starter med et grundforløb

Uanset om du vil være kok eller smørrebrødsjomfru/cater, starter du med et grundforløb. Starter du lige efter 9. eller 10. klasse, får du først et halvt år på Grundforløb 1 – tag fagretningen Mad og oplevelser eller Mad og oplevelser i Hobro, hvis du vil i gang i køkkenet fra start. Derefter fortsætter du på Gastronom på Grundforløb 2. Det tager også et halvt år.

Hvis du har lavet noget andet efter folkeskolen, inden du begynder din gastronom-uddannelse, starter du direkte med et halvt år på Grundforløb 2.

    
I praktik som kok eller smørrebrødsjomfru/cater

Når du har bestået Grundforløb 2 kan du komme på gastronom-uddannelsens hovedforløb. Her skal du også i praktik i en virksomhed, så det er en god ide at finde en praktikplads, mens du går på grundforløbet. Du kan få støtte af skolens praktikpladskonsulent, når du skal finde en virksomhed – typisk en restaurant, et hotel el.lign. Du har dog mulighed for at komme i skolepraktik på vores praktikcenter, hvis du ikke har en læreplads, når dit hovedforløb begynder. Dit hovedforløb består af perioder, hvor du går i skole, og perioder hvor du er i praktik i virksomheden 37 timer om ugen. Det er på hovedforløbet, du vælger speciale – dvs. om du vil være kok eller smørrebrødsjomfru/cater.

Karina smørrebrødsjomfru-elev blev nr. 2 ved DM i Skills 2015
Karina blev nr. 2 ved DM i Skills 2015 i smørrebrød. Her står hun med en konkurrent hun slog i semifinalen.

Hvis du er dygtig og er en konkurrencetype, er der mange konkurrencer inden for gastronom-uddannelsen. Der er flere prøver undervejs i uddannelsen – uanset hvilket speciale du vælger. Den sidste prøve er svendeprøven, og når du har bestået den, er du udlært og får svendebrev.

Så kan du søge job i fx en restaurant, et cateringfirma, cafeteria, en grillbar, bistro, virksomhedskantine, institution eller lignende.

Klik her for at se, hvornår du næste gang kan starte på gastronomuddannelsen.

Se vores brochure om uddannelser på TECHCOLLEGE på vores brochureside.

Læs om gastronomuddannelsen på ug.dk

Denne uddannelse er en "fordelsuddannelse". Det betyder, at branchen har lovet at oprette praktikpladser til mindst 9 ud af 10 elever i hele 2019. Læs mere om fordelsuddannelser - og se hvilke 13 fordelsuddannelser, vi har på TECHCOLLEGE.

   
Det lærer du på gastronomuddannelsen

Gastronomuddannelsen handler om ernæring og sundhed og en masse om tilberedning  af mad og hygiejne. Du skal også lære hvordan man sammensætter menuer, du skal vide noget om drikkevarer, og du skal lære at betjene kunder. Og så skal du lære at arbejde i team.

Uanset om du vil være kok eller smørrebrødsjomfru/cater, skal du kunne rense råvarer, koge, stege, anrette tallerkner eller buffeter, sælge og servere. Derfor foregår meget af uddannelsen naturligt nok i vores professionelle køkkenmiljøer.

Du skal også kunne vurdere kvaliteten af råvarer og planlægge arbejdet i køkkenet. Viden om kvalitet, økonomi, hygiejne, indkøb, kalkulation og salg er alt sammen vigtigt for at kunne drive en restaurant eller et køkken med overskud. Derfor skal du også have almindelig klasseundervisning, hvor du lærer den nødvendige teori.

Food College Aalborg, Kokkelev Dennis Birch ved DM i Skills 2015, Tech College Aalborg
Dennis - kokkeelev - i dyb koncentration ved DM i Skills 2015 i Bella Center i København.

Her kan du se eksempler på fag/emner, man arbejder med på gastronom-uddannelsen:

  • Engelsk
  • Salg og service
  • Innovation og iværksætteri
  • Ernæringslære
  • Køkkenpraktik
  • Regning og kalkulation
  • Varekundskab
  • Arbejdsmiljø
  • Produktudvikling
  • Diætetik
  • Kreativ tallerkenanretning
  • Menulære med drikkevarer

Se mere om uddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplan

 undefined

Efter- og videreuddannelse som gastronom

Går du med tanker om at videreuddanne dig, så tag en snak med din vejleder eller lærer. De kan fortælle dig mere om dine muligheder. Du kan også selv søge på ug.dk

Nordjyske Mesterskaber for kokke- og tjenerelever, som i år afholdes på TECHCOLLEGE.

Konkurrencen er et samarbejde mellem EUC Nord, TECHCOLLEGE og KF Danmark

Læs mere her 

Start på TECHCOLLEGE den 20. januar

Se hvilke uddannelser, du kan søge ind på

Åbent Hus

Besøg alle vores uddannelser den 16. november kl. 10-13

Tag praktik i udlandet

Få international erfaring, kompetence og en oplevelse for livet

Elever fra Food træner til DM i Skills

Cater, Smørrebrødsjomfru, kok og tjenere skal til DM i Skills 16