Teknisk designer

 

Uddannelsesstart og ansøgningsfrist

Startdato 19.01.24 (ansøgningsfrist: 07.01.24)
Startdato 12.08.24 (ansøgningsfrist: 28.07.24)
Startdato 20.01.25 (ansøgningsfrist: 05.01.25)

Som teknisk designer er det dig, der tegner, beregner og konstruerer forskellige produkter, maskiner eller tekniske løsninger i avancerede programmer. Du arbejder sammen med ingeniører, arkitekter og andre fagfolk, og er det bindeled mellem dem, der står for planlægning og udførelsen af det konkrete arbejde. Det kan fx være i regionernes og kommunernes tekniske forvaltninger, ministerierne, forsyningsvirksomhederne og rådgivende ingeniørvirksomheder.


Før et nyt byggeri går i gang, skal en teknisk designer indhente oplysninger om ledningsplaner for veje, kloak, el, gas, vand, fjernvarme og kabel-tv. Der er byggelinjer og servitutter om bebyggelsesprocenter, byggehøjde, afstand til skel og nabo, støjgrænser, vinduers placering, taghældning osv., som skal overholdes.
Herefter er den tekniske designer ansvarlig for planlægning og drift, fx bestilling af varer, tidsplaner for arbejdet, beregning af mængde arbejdskraft og materialer, samt løbende stikprøvekontrol og anden kvalitetskontrol, så ISO-normer og andre leveringsbetingelser overholdes.


For at blive en god teknisk designer skal du have både kreative evner og teknisk forstand. Du skal være god til at samarbejde med andre, holde styr på ting og have flair for matematik og tegning. Er du allerede håndværker, er det kun en fordel.

Start på teknisk designer-uddannelsen

Varighed:
Maks. 3½ år.

Sted: 
Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg Ø. 

Grundforløb 1

Grundforløb 1 på skolen. Kun for elever, der kommer direkte fra grundskolen. Andre kan springe grundforløb 1 over.

Grundforløb 2

Skoledage på TECHCOLLEGE. Du lærer faget.

Oplæring

Oplæring i din virksomhed

1. hovedforløb

Skoleophold på TECHCOLLEGE

Oplæring

Oplæring i din virksomhed

2. hovedforløb

Skoleophold på TECHCOLLEGE

Oplæring

Oplæring i din virksomhed

3. hovedforløb

Skoleophold på TECHCOLLEGE inklusive svendeprøve

Oplæring

Muligvis restlæretid i din virksomhed

Hvad lærer du som teknisk designer-elev?

Uddannelsen lærer dig teorien og praktikken bag jobbet. Alt efter hvor du finder en læreplads, kan du afslutte uddannelsen med specialet i bygge og anlæg eller industriel produktion.

Her kan du se eksempler på emner, som man arbejder med på teknisk designer-uddannelsen:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Matematik 
  • Informationsteknologi
  • Beregning og konstruktion
  • Tegningsforståelse
  • Materialelære
  • 3D-animation
  • Computerbaseret design
  • Læring, kommunikation og samarbejde
  • Innovation og iværksætteri
  • Fremstilling af tekniske tegninger
  • Visualisering og illustration
  • Brugervejledninger
  • Udformning og opfølgning på planlægning
  • Teknisk dokumentation
  • Prisberegning
  • Tegning og konstruktion i 2D og 3D CAD

Hvis har lyst til at vide mere om uddannelsens indhold, kan du læse mere i de lokale undervisningsplaner.

Hvis det er mere end et halvt år siden, du gik ud af folkeskolen, kan du starte på grundforløb 2 (GF2). Vi starter som udgangspunkt nye GF2-hold op på teknisk designer-uddannelsen to gange om året.

Specialer

Der er to specialer på teknisk designer-uddannelsen: Bygge og anlæg eller industriel produktion. Specialevalget hænger sammen med hvilken læreplads du finder - altså inden for hvilket felt du får din praktiske erfaring.

Bygge og anlæg:

Den tekniske designer inden for bygge- og anlægsområdet udarbejder arbejdstegninger med CAD-software og plottere. Som teknisk designer foretager du rutineberegninger og tilpasser tegninger, som bruges af ingeniører, bygningskonstruktører og andre teknikere/teknologer. Du kan også være beskæftiget med at rentegne detailtegninger efter opgivne mål og retningslinjer. Arbejdet foregår under mange former på større byggepladser, i entreprenørvirksomheder eller i kommunernes offentlige forvaltninger. Noget af tiden går også med at arkivere og holde styr på de tusindvis af tegninger, som virksomheden råder over. En teknisk designer kan også få opgaver med logistik og dokumentation.

Industriel produktion:

Den tekniske designer inden for den industrielle produktion arbejder især på producerende industrivirksomheder med fremstilling og revidering af tegningsmateriale til produktionen. I mange virksomheder deltager den tekniske designer også i udviklingen af nye produkter, kvalitetskontrol, projektstyring, drift, planlægning og lagerstyring m.m. Særligt virksomheder inden for metalindustrien er typiske arbejdspladser for teknisk designere.

Skoleoplæring

Finder du ikke en læreplads som teknisk designer, kan du fortsætte din uddannelse i TECHCOLLEGEs oplæringscenter.

Videreuddannelse efter teknisk designer-uddannelsen

Du kan videreuddanne dig til fx byggekoordinator, energiteknolog eller multimediedesigner.

Der er mange muligheder, og du kan se en del af dem på ug.dk.

Adgangskrav og tilmelding

Hvis du vil vide mere om adgangskrav og tilmelding til teknisk designer-uddannelsen, så klik her.

Tag en snak med en vejleder

Hvis du sidder med spørgsmål til uddannelsen til teknisk designer, er du velkommen til at kontakte en vejleder, sekretæren eller vores virksomhedskonsulent.
Simon Kragelund
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Kim Søgaard Nielsen
Virksomhedskonsulent
Caroline Hein Gjedsted
Chefsekretær

Lærere på teknisk designer

Dorte Karlsen
Faglærer
Eva Christensen
Faglærer
Michael René Skov
Faglærer
Rasmus Troels Krarup Hjortshøj
Faglærer
Roy Eriksen
Faglærer

Ledelsen

Jesper Frydkjær Pedersen
Uddannelseschef