Sikkerhed v. asbestarbejde uden autorisationskrav

 
Kursus starter den 02.10.2025

Sikkerhed v. asbestarbejde uden autorisationskrav

 

Kursusindhold:

Deltageren kan arbejde med ethvert asbestarbejde, der ikke kræver autorisation for nedrivning af asbest. Deltageren kan dermed arbejde med fx reparation og vedligeholdelse af asbestholdigt materiale, rengøring for asbeststøv, fjernelse af asbestforurenet materiale, asbestoprydning efter brande mv. og desuden med kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, der ikke kræver autorisation.

 

Målgruppe:

  1. kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter som fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med asbestholdig isolering
  2. reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx i relation til bygninger og anlæg
  3. rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af et asbestarbejde
  4. fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum
  5. asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.
  6. prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver

 

Mål:

Deltageren kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med ethvert andet asbestarbejde end autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale, som det er defineret og reguleret i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet.

Deltageren har i den sammenhæng erhvervet sig de nødvendige teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed.

Deltageren:

  1. Kender relevante arbejdsmiljøregler, herunder reglerne om:
  2. asbest i arbejdsmiljøet
  3. rengøring af arbejdsområder
  4. autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale
  5. forundersøgelse til at fastslå, hvilke materialer der kan indeholde asbest, herunder om prøveresultaters tilgængelighed for de ansatte
  6. oplæring og instruktion i udførelse af det konkrete arbejde
  7. unges arbejde
  8. ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører
  9. anmeldelse af asbestarbejde
  10. asbestprotokoller
  11. Kender asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også synergieffekt af rygning.
  12. Ved, hvilke produkttyper eller materialer der kan formodes at indeholde asbest.
  13. Ved, hvilke aktiviteter der kan medføre udsættelse for asbeststøv, og kender betydningen af forebyggende beskyttelsesforanstaltninger for at mindske udsættelsen.
  14. Ved, hvilke arbejdsmetoder der er sikre.
  15. Kan anvende tekniske hjælpemidler som fx teknologisk udstyr og maskiner på en sådan måde, at udvikling og spredning af asbeststøv begrænses. Kan bl.a. arbejde med:
  16. støvsvage arbejdsmetoder
  17. procesudsug og anden udsugning
  18. afgrænsning af et arbejdsområde, skiltning og adgang
  19. afskærmning af et arbejdsområde
  20. rengøring, herunder egnet støvsuger
  21. egen sikkerhed ved prøvetagning.
  22. Ved, hvilke beskyttelsesforanstaltninger og personlige værnemidler, der skal anvendes i forskellige arbejdssituationer.
  23. Kender formålet med personlige værnemidler og kan vælge de rette, kender de hermed forbundne begrænsninger og kan anvende personlige værnemidler rigtigt, navnlig med hensyn til åndedrætsværn.
  24. Kender til nødforanstaltninger.
  25. Kender til procedurer for dekontaminering.
  26. Kan håndtere asbestholdigt affald til bortskaffelse, herunder bl.a. korrekt emballering og mærkning af affaldet.
  27. Ved, at ansatte skal have tilbud om adgang til helbredsundersøgelse.

 

Deltageren kan sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejde med:

  1. Kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter som fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med asbestholdig isolering.
  2. Reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx i relation til bygninger og anlæg.
  3. Rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af et asbestarbejde.
  4. Fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum.
  5. Asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.
  6. Prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver.
AMU-nr Fag Dage
22906 Sikkerhed v. asbestarbejde uden autorisationskrav 2

Fordelagtige deltagervilkår

Hvis du er i job og har uddannelse til og med faglært niveau, kan din arbejdsgiver under kurset opnå VEU-godtgørelse op til 973 kr. pr. dag (2025-sats). Hvis du har mere end 60 km fra dit hjem til skolen, kan du/din arbejdsgiver opnå tilskud til indlogering i Aalborg på op til 550 kr. pr. døgn og derudover tilskud til transport.

Læs mere om dine tilskudsmuligheder her på siden.

Tilskud og økonomi

Økonomi

De allerfleste kurser hos TECHCOLLEGE er AMU-kurser. AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelse og er kompetencegivende voksenuddannelse. Du kan deltage i AMU-kurser under fordelagtige vilkår, fordi Undervisningsministeriet yder økonomisk støtte. Læs om dine muligheder herunder.

Er du i job eller selvstændig, og har du uddannelse til og med faglært niveau, gælder følgende:

Kursusprisen kan ses under det enkelte kursus. Du eller din arbejdsgiver skal betale den lave sats. Der kan opnås VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse) på kr. 973 pr. dag svarende til fuld dagpengesats (2025-sats). Der kan maksimalt opnås VEU-godtgørelse til 10 ugers AMU-kurser inden for en 12 måneders periode, og der kan maksimalt opnås VEU-godtgørelse op til 3 gange på samme AMU-mål inden for en 12 måneders periode. Hvis du har mere en 60 km fra dit hjem til skolen, kan du få tilskud til mad og overnatning på et CVR-registreret overnatningssted. Du skal selv booke og betale for mad og overnatning. Efter kurset kan du få refunderet op til 550 kr. pr. døgn for dokumenterede udgifter. Dette gøres via Skolernes Digitale BlanketFlow: www.sdbf.dk. Desuden gives der et tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,12 pr. km efter de første 24 km. Dette søges sammen med VEU-godtgørelsen.

Er du i job eller selvstændig, og har du en kort videregående eller videregående uddannelse, gælder følgende:

Kursusprisen kan ses under det enkelte kursus. Du eller din arbejdsgiver skal betale den høje sats. Der er ingen tilskud fra Undervisningsministeriet, derfor opkræves den fulde kursuspris. Der er ikke mulighed for VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse), ligesom indkvartering, forplejning og transport er for egen regning. 

Hvis du ikke har brugt din videregående uddannelse indenfor de seneste 5 år, betragtes den som forældet, og du har derfor mulighed for at søge tilskud til mad og overnatning samt VEU-godtgørelse (se vejledningen ovenfor under ”uddannelse til og med faglært niveau”). Du skal dog stadig betale den fulde kursuspris.

Er du ledig med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse gælder følgende:

Det er for dig som ledig med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse gratis at deltage i AMU-kurser. I forbindelse med tilmelding skal du oplyse TECHCOLLEGE om kontaktoplysninger til den a-kasse, der skal bevilge dig de ønskede kurser. Hvis du har mere en 60 km fra dit hjem til skolen, har du ret til tilskud til mad og overnatning på et CVR-registreret overnatningssted. Du skal selv booke og betale for mad og overnatning. Efter kurset kan du få refunderet op til 550 kr. pr. døgn for dokumenterede udgifter. Dette gøres via Skolernes Digitale BlanketFlow: www.sdbf.dk. Desuden kan du søge tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,12 pr. km efter de første 24 km. Dette søges på blanket AB421, der skal indsendes til din a-kasse. Du finder link til blanketten her: https://info.jobnet.dk/blanketter

Er du ledig, og tager du uddannelse som led i en jobplan, gælder følgende:

Det er for dig som ledig, der ønsker at deltage på uddannelse som led i en jobplan, gratis at deltage i AMU-kurser. I forbindelse med tilmelding skal du oplyse TECHCOLLEGE om kontaktoplysninger på din jobcentersagsbehandler, som skal bevilge dig de ønskede kurser. Hvis du har mere en 60 km fra dit hjem til skolen, skal du før kursusstart træffe aftale med dit Jobcenter om at bevilge og betale for dine udgifter til mad og overnatning. Desuden kan du søge tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 1,12 pr. km efter de første 24 km. Dette søges på blanket AB421, der skal indsendes til din a-kasse. Du finder link til blanketten her: https://info.jobnet.dk/blanketter

Finansiering via Kompetenceudviklingsfonde
Kompetencefondene er et tiltag i de fleste overenskomster, der kan betyde, at din arbejdsgiver allerede indirekte har betalt for kurset! Du kan søge om tilskud til efteruddannelse via kompetencefonde. Fondene er et resultat af overenskomstfornyelsen og giver mulighed for at søge om tilskud til selvvalgt efter- og videreuddannelse. Du kan bruge op til to uger om året på selvvalgt uddannelse, og du kan søge kompetencefondene om tilskud til kursusgebyr, lønrefusion og indlogering. Spørg om mulighederne på din arbejdsplads.

Privatpersoner
Hvis du tilmelder dig som privatperson, er der er ingen tilskudsmuligheder.

Ovenstående er lovgivning, og satserne er gældende i 2025. Der tages forbehold for eventuelle lovændringer.

Tilmeldingsprocedure

Tilmelding hvis du er i job eller selvstændig:

Du eller din arbejdsgiver står selv for kursustilmeldinger og ansøgning om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring ved AMU-kurser. Dette gøres via portalen www.voksenuddannelse.dk.
Når du klikker "Tilmeld" på en kursusside, bliver du automatisk linket videre til www.voksenuddannelse.dk

TECHCOLLEGE står gerne til rådighed med vejledning i brugen af www.voksenuddannelse.dk

 

Tilmelding hvis du er ledig:

Hvis du er ledig, skal du blot klikke på ”tilmelding” på kurset på vores hjemmeside og svare nej til, at du er i job. Herefter skal du udfylde tilmelding. Husk at skrive kontaktoplysninger på din jobcentersagsbehandler i bemærkningsfeltet. Vi sørger efterfølgende for at sende aktuelle blanketter til dig, dit Jobcenter og A-kasse.

Indkaldelse:

Ved tilmeldingen vælger du/din arbejdsgiver selv, om indkaldelsen til kurset skal sendes til enten dig og/eller din arbejdsgiver og indkaldelsen sendes til e-boks.

 

Betalingsbetingelser og afbudsregler

Betalingsbetingelser og afbudsregler

Husk at overholde betalingsfristen, der fremgår af fakturaen. Din betaling er afgørende for skolens statstilskud. Såfremt din betaling udebliver, er vi nødsaget til at opkræve dig den fulde kursusafgift.

Afbuds- og udeblivelsesafgift:

Hvis du framelder dig kurset senere end 5 hverdage før kursusstart:
1. For kurser med en varighed på op til 37 lektioner, betales 1.500 kr.
2. For kurser med en varighed på mere end 37 lektioner, betales 2.500 kr.

Hvis du udebliver fra kurset, uden at give kursusafdelingen besked:
1. For kurser med en varighed på op til 37 lektioner, betales 2.500 kr. for udeblivelse fra kursets første dag.
2. For kurser med en varighed på mere end 37 lektioner, betales 3.500 kr. for udeblivelse fra kursets første dag.

Du kan fritages for at betale afgiften, hvis:
1. Arbejdsgiver dokumenterer, at udeblivelse eller framelding skyldes et forhold, der i medarbejderens ansættelsesforhold er lovligt forfald.
2. Arbejdsgiver erstatter en tilmeldt medarbejder der bliver forhindret med en anden.
3. Kurset aflyses på uddannelsesstedets foranledning.
4. Arbejdsgiver har betalt en tillægspris for afholdelse af kurset, der aflyses på uddannelsesinstitutionens foranledning.

Ændringer og forbehold
Vi forbeholder os ret til at aflyse annoncerede kurser, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal deltagere.

 

Overnatning

Overnatning

Et kursusophold i Aalborg kan give dig mange oplevelser alene eller sammen med andre kursusdeltagere.

Hvis du har mere en 60 km fra dit hjem til skolen, og hvis du i øvrigt opfylder betingelserne, kan du få refunderet op til kr. 550 pr. døgn for dokumenterede udgifter til mad og overnatning. Ønsker du at læse yderligere om reglerne/bekendtgørelsen vedr. tilskud til mad og overnatning kan det gøres her.

Sådan gør du:

  • Du skal selv booke og betale for mad og overnatning (det SKAL være et CVR-registreret overnatningssted).
  • Du får ikke tilskud til mad og overnatning i weekender mellem to kursusuger.
  • Du kan få overnatning fra dagen før kursusstart, hvis det er rimeligt i forhold til kursusdeltagelsen.
  • Ved ankomst dagen før kursusstart gives der ikke tilskud til kost.

Book eventuelt overnatning hos: 

Kompas Hotel Aalborg, Østerbro 27, 9000 Aalborg, tlf. 9812 1900

TECHCOLLEGE samarbejder med KOMPAS Hotel Aalborg, som ligger tæt på skolen og samtidig tæt på Aalborg Centrum. Her kan du få lidt reduceret pris for indlogering. Inkluderet i prisen er morgenmad samt fitness i DGI Huset Nordkraft, som ligger lige overfor hotellet.

Ved booking af værelse hos KOMPAS Hotel Aalborg, oplys venligst bookingkode: ”TECHCOLLEGE”.

 

Andre overnatningsmuligheder – se: http://www.visitaalborg.dk/aalborg/turist

Hvis det valgte overnatningssted ikke tilbyder morgenmad, kan du købe både morgenmad, frokost og kaffe/kage til fornuftige priser i skolens kantine.

 

Dokumentation:

På den originale faktura for overnatningen skal anføres:

  • Fulde navn og adresse på overnatningsstedet.
  • Kvittering fra overnatningsstedet for modtagelse af betalingen.
  • Dit navn.
  • Overnatningsperiodens start- og slutdato skal fremgå.

Refusion foregår via dette link:   

www.sdbf.dk 

Se vejledning her.

Der tages forbehold for ændringer i gældende lovgivning.

Privatpersoner
Hvis du tilmelder dig som privatperson, er der er ingen tilskudsmuligheder.

Kontakt

Gitte Faaborg Rasmussen
Uddannelsessekretær
Vicki Banch Friis Frederiksen
Salgs- og forretningsudvikler