Sky baggrund
Sky baggrund

Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater

Kursusindhold

Du lærer at udføre arbejde med epoxy og isocyanater sundheds og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til dig selv selv og dine omgivelser j.f. AT bekendtgørelsen nr. 381 af 12. april. 2023.

Kursusindhold

  • Kendskab til sundhedsrisici ved arbejde med produkter indeholdende epoxy og isocyanater.

  • Kendskab til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse.

  • Kendskab til mærkning iflg. CLP og MAL-koder, og hvordan de anvendes i praksis.

  • Kendskab til kemisk risikovurdering og hvordan den afhænger af mærkning, arbejdspladsens udformning og eksponeringsscenarier for kemikalier.

  • Vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og evt. andre sikkerhedsforanstaltninger ved hjælp af bl.a. brugsanvisning og evt. kodenummer.

  • Sikre at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er udhærdede og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt.

  • Sørge for at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning.

  • Kendskab til hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger.

  • Kendskab til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med epoxy og isocyanater og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr.

  • Kendskab til forsvarlig affaldshåndtering.

  • Sikre sig, at der er opsat advarselstavle og evt. anden signalgivning, når der arbejdes med epoxy og isocyanater.

For at kunne opfylde kravet om en særlig uddannelse beskrevet i AT bekendtgørelse nr. 381 af 12. april. 2023, skal det gennem uddannelsesforløbet sikres, at deltagerne uanset faglig relation, skal kunne forholde sig til både små og store mængder epoxy, harpikser og isocyanater.

Uddannelsen gennemføres som en vekselundervisning med lige dele teori og praktiske opgaver.

I den teoretiske del lægges der særlig vægt på blandt andet brugsanvisninger/sikkerheds-datablade, koder og sundhedsrisici.

I den praktiske del skal der blandt andet indgå praktiske øvelser i produktkendskab/substitution produkthåndtering, Uhelds- og skadebehandling, Personlige værnemidler og arbejdspladsindretning.

Deltagere der arbejder med epoxy og isocyanater er underlagt særligt forbud ifølge AT bekendtgørelsen 381 bilag 3.

Forbuddet lyder som følger:

Personer, der har eksem eller konstateret epoxyallergi, må ikke arbejde med epoxyholdige materialer.

Personer, der lider af astma eller eksem samt personer, som har konstaterede lungelidelser eller konstateret hud- og luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med isocyanat holdige materialer.

Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med hverken epoxy- eller isocyanatholdige materialer.

Kursusbevis

Der udstedes kompetencegivende kursusbevis.

Moderne undervisningsfaciliteter og værksteder

Undervisningen foregår i topmoderne faciliteter og værksteder.

Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater amu nr: 47942 positivlisten
PERIODER
dage: 2 dato: 23-03-2026 - 24-03-2026
amu nr: 47942
dato: 23-03-2026 - 24-03-2026

kontaktpersoner

Samira Yasbel Peña Tovar
Uddannelsessekretær sypt@techcollege.dk +457250 5453
Billede af medarbejder
Birgitte Boe Mogensen
Salgs- og forretningsudvikler bbm@techcollege.dk +45 2526 6249
Billede af medarbejder