Jonas afsluttede Matematik A allerede i 1.g
Allerede i sit første år på HTX afsluttede Jonas fra 1.qr Matematik A – både mundtligt og skriftligt. Mens de fleste gymnasieelever stifter bekendtskab med faget over flere år...
Mattias Pedersen blev mandag eftermiddag kåret som årets lærling af Dansk Industri. Det foregik på Mattias’ læreplads, Bladt Industries i Aalborg, hvor også borgmesteren var til stede for at overrække prisen og et corona-sikkert skulderklap.
- Jeg vil gerne rose dig for dit mod. Du ville gå en akademisk vej, men fandt ud af undervejs, at du hellere ville noget andet, og nu har du gennemført din smede-uddannelse med et 12-tal og modtaget prisen som årets lærling. Respekt for det, sagde borgmester Thomas Kastrup-Larsen og hentydede til, at Mattias egentlig var på vej på universitetet, da han kom i lære på Bladt Industries.
Som HHX-student havde Mattias nemlig søgt et almindeligt sabbatårs-job, så han kunne tjene penge, inden han skulle læse videre på universitetet. Men jobbet på Bladt Industries satte gang i nye drømme, og han droppede universitetet og blev i stedet smedelærling.
- Mattias besidder en exceptionel ro og et godt overblik – og så er han bare en pisse dygtig håndværker, lød det fra Mattias’ stolte mester, Michael Madsen Mortensen, som havde indstillet ham til prisen.
Også hovedpersonen selv var glad for prisen.
- Jeg er rigtig stolt af at have fået den, og det betyder meget, sagde Mattias Pedersen.
Mattias blev færdiguddannet smed i sommers, og er blevet fastansat på Bladt Industries.
Allerede i sit første år på HTX afsluttede Jonas fra 1.qr Matematik A – både mundtligt og skriftligt. Mens de fleste gymnasieelever stifter bekendtskab med faget over flere år...
Hvordan er det at være tjenerelev på en restaurant med en Michelin-stjerne? For Julie og Nikolaj er det en livsform, hvor passion, perfektion og gæsteoplevelser i verdensklasse er en del af dagligdagen.
Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.