Jonas afsluttede Matematik A allerede i 1.g
Allerede i sit første år på HTX afsluttede Jonas fra 1.qr Matematik A – både mundtligt og skriftligt. Mens de fleste gymnasieelever stifter bekendtskab med faget over flere år...
Det har været en travl uge i konkurrencernes tegn for en dels vedkommende i de seneste dage her på TECHCOLLEGE. Både undervisere og elever har været godt beskæftigede med regionsmesterskaber for både bygningsmalere, murere, flisemurere og industriteknikere.
TECHCOLLEGE var vært ved bygningsmalernes regionsmesterskab, hvor vi da også selv stillede med to deltagere. Lone Børresen, der er i lære hos Malerfirmaet Gadegaard, og Jacob Gersvang Jensen, der er i lære hos Møllers Malerforretning, malede sig til henholdsvis en anden- og en tredjeplads, og dermed har Lone Børresen gjort sig fortjent til en plads ved næste års DM i Skills.
Industriteknikerne var en tur i Thisted, hvor EUC Nordvest var værter for regionsmesterskabet, og her var TECHCOLLEGE repræsenteret i skikkelse af Oscar Dahl Nielsen, der er i lære hos SB Stål, og Emil Ebdrup, der er i lære hos Nymann Teknik.
Her blev det Oscar Dahl Nielsen, der i øvrigt er EUX-industritekniker-lærling, der tog sejren og som endda nåede at blive 100% færdig med begge opgaver; det hører sig ellers til sjældenhederne.
EUC Nordvest var også værter for murernes regionsmesterskab, hvor både murere og flisemurere var i aktion. Hos murerne stillede TECHCOLLEGE med Jeppe Bøgsted, der er i lære hos Gandrup Murermester, mens der hos flisemurerne stod TECHCOLLEGE på uddannelseskontrakten hos Jonas Elkjær og Jonas Bucholtz Ambrosius, der begge er i lære hos Kimbo Huse.
Her skal vi da lige huske at fortælle, at Jeppe Bøgsted med sin opmuring klarede sig til en flot andenplads.
Allerede i sit første år på HTX afsluttede Jonas fra 1.qr Matematik A – både mundtligt og skriftligt. Mens de fleste gymnasieelever stifter bekendtskab med faget over flere år...
Hvordan er det at være tjenerelev på en restaurant med en Michelin-stjerne? For Julie og Nikolaj er det en livsform, hvor passion, perfektion og gæsteoplevelser i verdensklasse er en del af dagligdagen.
Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.