ML-pris til nyudlært EUX-smed

 

Fredag 30. september hyldede metalindustrien årets dygtigste lærlinge i Den Sorte Diamant i København. Det gjorde de med den årlige ML-Pris, der blev uddelt for 20. gang - og traditionen tro var TECHCOLLEGE repræsenteret.

Det var vi i form af den nyligt udlærte EUX-smed Mads Houtved Bogner, der som en af 180 indstillede lærlinge blev kaldt på scenen til at modtage et synligt bevis på, at han har været et forbillede under sin uddannelse.

Modtagerne af ML-Prisen har nemlig alle udmærket sig ved at få et 12-tal til svendeprøven og har derudover udvist stort fagligt overblik, være kvalitets- og ansvarsbevidste og selvfølgelig være gode kammerater og kolleger på deres arbejdspladser.

Både uddannelsesstedet og lærepladsen skal indstille lærlingen, og det har både vi her på TECHCOLLEGE og B&E Stål, hvor Mads Houtved Bogner har haft sine læretid, altså gjort.

I alt 27 lærlinge modtog ML-Prisen i år.

Billeder: Industriens Uddannelser


Seneste nyheder

”Jeg vil gerne være den, der gør oplevelsen ekstra god”

23-06-2025

Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.

Nedtælling til EuroSkills 2025

23-06-2025

Fra HTX til TV2 Nord: Rasmus gør drømmen om droner til virkelighed

23-06-2025

Allerede som HTX-elev vidste Rasmus Kragh, at han ville arbejde med teknologi, der kunne flyve. I dag, knap et år efter han blev student, driver han sin egen dronevirksomhed...

Vis flere