Kom til Nordjysk Mesterskab på søndag

 
Søndag 25. september er der mulighed for at se fremtidens store håb inden for gastronom-, ernæringsassistent-, tjener-, bager- og gourmetslagterfagene!
Her er TECHCOLLEGE nemlig vært for Nordjysk Mesterskab for Kokke- og Tjener-elever samt skolemesterskaber for ernæringsassistent-, bager- og gourmetslagterelever, og der bliver gang i den!
Udover konkurrencerne, hvor de dygtigste af de dygtigste nordjyske elever konkurrerer om titlen som regionens eller skolens bedste, er der dækket op fra forskellige udstillere som Arla Pro, Guldbæk Vingaard, Danish Crown, Marie Brizard, KF Danmark, Haagen-Gruppen Foodservice og Oskar Davidsen & Co - og det er ikke helt utænkeligt, at der vil være både våde og tørre smagsprøver.
Og det bedste af det hele? Arrangementet er åben for alle, så tag endelig familien og vennerne under armen og kig forbi Rørdalsvej 10 på søndag fra 9-16.
Så har du også mulighed for at opleve grundforløbselever fra de forskellige uddannelser vise og fortælle om deres hverdag.
Ps.: Billedet er fra DM i Skills, men Stine Hartvig Pedersen, der tog andenpladsen ved DM i Skills, er selvfølgelig klar på mere konkurrence og er blandt deltagere søndag.

Seneste nyheder

”Jeg vil gerne være den, der gør oplevelsen ekstra god”

23-06-2025

Cecilie Sennenvald forfølger sin passion for at yde værtsskab som receptionist-elev på Techcollege – og hun er allerede godt på vej mod toppen.

Nedtælling til EuroSkills 2025

23-06-2025

Fra HTX til TV2 Nord: Rasmus gør drømmen om droner til virkelighed

23-06-2025

Allerede som HTX-elev vidste Rasmus Kragh, at han ville arbejde med teknologi, der kunne flyve. I dag, knap et år efter han blev student, driver han sin egen dronevirksomhed...

Vis flere