Gourmetslagter

 

Interesserer du dig for mad, og synes du at det er spændende at arbejde med kødudskæringer, koldt og varmt køkken, så er Gourmetslagteruddannelsen helt sikkert noget for dig.

En Gourmetslagter arbejder med kød på en lidt anden måde end slagteren. Her handler det ikke om at slagte, men om at detailudskære og forædle kødet og gøre det klar til kunderne.

En vigtig del af arbejdet som gourmetslagter er at kunne rådgive kunderne. Som Gourmetslagter bliver du den, der kan fortælle, hvilken udskæring der egner sig bedst til en bestemt ret, og hvordan kødet skal tilberedes for at smage optimalt.

Som gourmetslagter lærer du også at tilberede lækre madvarer ud af kødet – det kan være alt fra hjemmelavede pølser og pålæg, til færdigretter som marinerede stege, sammenkogte retter eller grillklare specialiteter.

I moderne slagterbutikker finder man ikke kun råt kød i montrerne, men også salater, tilbehør og nemme måltidsløsninger. Derfor vil du få træning i at lave hele eller dele af måltider, anrette maden flot og præsentere varer på en indbydende måde, der giver kunderne lyst til at købe med hjem. Alt dette kræver kreativitet, sans for kvalitet og solid viden om råvarer udover kødet – og det får du på gourmetslagteruddannelsen. 

Du kan vælge at afslutte efter trin 1 af uddannelsen som Gourmetslagter, de fleste vælger dog at fortsætte på og specialisere sig yderligere med specialerne:

  • Butik/Delikatesse
  • Pølsemager/Forædler

Uddannelsesstart og ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist & Startdato - 11.08.2025
Ansøgningsfrist & Startdato - 19.01.2026

Start på gourmetslagteruddannelsen

Varighed:
Gourmetslagteruddannelsen varer mellem ca. 2½ og 3½ år afhængigt af specialisering.

Sted:
Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg 

På Gourmetslagteruddannelsen lærer du blandt andet at:

  • Udskære kød fra slagtedyr til detailudskæringer, samt forarbejde det til delikatesser – fx spegepølser, postejer, røgvarer og mørt pålæg.
  • Tilberede måltider og udvikle spændende færdigretter. Du øver dig i at sammensætte kød med grøntsager, krydderier og tilbehør, så kunderne får hele måltider, der næsten er klar til servering.
  • Præsentere og anrette mad flot og appetitvækkende, hvad enten det er en marineret steak i køledisken, luksus-smørrebrød eller en hel buffet til en særlig anledning. Det visuelle udtryk er vigtigt i en slagterforretning.
  • Rådgive kunder og yde god service. Du bliver trænet i at vejlede om tilberedning, opbevaring af kød, valg af udskæringer til bestemte retter og forslag til passende tilbehør. 
  • Holde en høj hygiejnestandard i butik og produktion. Du lærer om egenkontrol, fødevarelovgivning og korrekt rengøring, så varerne altid opbevares og håndteres forsvarligt.
  • Beregne kalkulationer – fx hvor meget en opskåret oksefilet koster pr. kilo – og få indblik i ernæring, så du kan tage højde for sundhed og allergener, når du udvikler produkter.

Se mere om uddannelsens indhold i vores lokale undervisningsplaner og se svendebilleder her.

Specialer på gourmetslagteruddannelsen

På trin 2 af Gourmetslagteruddannelsen har du mulighed for at vælge mellem 2 specialer, læs mere om dem her :

Butik/Delikatesse

At gå til slagteren skal være en god oplevelse, og som Gourmetslagter med speciale i Butik/Delikatesse, vil du være at finde som frontpersonalet i Slagterforretninger og Supermarkeders slagterafdelinger. Her er du den som laver det spændende diskoplæg som giver kunderne lyst til at handle hos dig, og du vil være eksperten der vejleder kunderne når de handler, så de får den rigtige vare med hjem, bliver vejledt i den korrekte tilberedningsmetode, og får den gode oplevelse. Du bliver ekspert i kødudskæringer, og men også i anvendelse og tilberedning af alle råvarer, der findes i det gode måltid.

Klassisk dansk mad, og mad med inspiration fra hele verden vil være med til at skabe de måltidsløsninger som du laver til dine kunder, om det så er til hverdag eller fest.

I det kolde køkken bliver du specialist i smørrebrød, salater og charcuterie, og i det varme køkken vil du være den der laver og udvikler convenience retter, laver lækre To Go specialiteter og færdige måltidsløsninger til små eller store selskaber.

I Butik/Delikatesse specialet er der rig mulighed for at udvikle dine evner som sælger, eventmager eller som den der altid søger den optimale smagsoplevelse – og klart et speciale hvor der er mulighed for at være udviklende og kreativ.

Pølsemager/Forædler

Her specialiserer du dig i at forarbejde kød til pålæg, pølser og andre forædlede produkter. Du lærer både grovopskæring og detailopskæring som forberedelse til videre tilberedning.

Du arbejder med at udvikle og justere produktions-opskrifter, lærer at bruge pølsestopper, lynhakker og andre relevante maskiner. Råvarekendskab og produktionsteknikker der udnytter råvarens egenskaber vil være udgangspunkt for at kunne producere stort set alle pølse- og pålægsvarer inden for slagterfaget, både danske og udenlandske varianter . Du lærer også at salte og modne kød korrekt, samt at anvende teknikker som varmrøgning og koldrøgning mm.

Der er fokus på både smag, tekstur og fødevaresikkerhed – og du får erfaring med at fremstille produkter, der både lever op til kvalitetskrav og smagsforventninger.

Det er et speciale for dig, der gerne vil arbejde præcist og kreativt med kødforædling.

Hvis det er mere end et halvt år siden, du gik ud af folkeskolen, kan du starte på grundforløb 2 (GF2). Vi starter som udgangspunkt nye GF2-hold op på gourmetslagteruddannelsen to gange om året.

Skoleoplæring

Kan du ikke finde en læreplads som gourmetslagter, kan du fortsætte din uddannelse i Techcolleges skoleoplæring.

Videreuddannelse som gourmetslagter

Som gourmetslagter kan du videreuddanne dig til fx serviceøkonom, procesteknolog eller handelsøkonom.

Adgangskrav og tilmelding

Du kan læse mere om adgangskrav og tilmelding til gourmetslagteruddannelsen her.

Kontakt en vejleder

Du er velkommen til at snakke med fx en vejleder, hvis du har spørgsmål til gourmetslagteruddannelsen
Pia Mossing Thomsen
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Henry Purkær
Virksomhedskonsulent
Louise Christensen
Uddannelsessekretær

Lærere på gourmetslagter

Jesper Kjær Pløger
Faglærer
Line Søe Larsen
Faglærer
Malik Andreas Riber Derdour
Faglærer
Niels Peter Olsen
Timelærer
Torben Holm
Faglærer

Ledelsen

David Dahl Tjell
Uddannelseschef