Svejsecertificering

 

Svejsepas og -certificering

TECHCOLLEGE afvikler svejsekurser i Åbent Værksted med mulighed for at erhverve svejsepas/-certifikat. Alle svejseprocesser indgår på forskellige niveauer, afhængig af den enkeltes personlige faglige erfaring og kvalifikationer. Inden kursusstart vil der blive foretaget en individuel visitation/vurdering og evt. en praktisk prøve, så indplaceringen i et forløb bliver så korrekt som muligt. Efter endt kursusforløb kan der erhverves et personligt svejsepas/-certifikat med en gyldighed op til 3 år efter udstedelsens dato. Der indkaldes til recertificering i god tid inden udløbsdato. For at erhverve et svejsepas/-certifikat kræves en relevant erhvervsuddannelse eller 12 mdr. dokumenteret relevant praktisk arbejde.

Skolecertificeringen udføres som teoretisk og praktisk prøvning i henhold til gældende standarder, hvilket sikrer, at svejseren har et højt fagligt kvalitetsniveau.

Certificering med 3. parts godkendelse (PED)

Certificeringen kan udføres med 3. parts godkendelse i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse Nr. 190 (lovgivning om trykbærende anlæg) PED. Godkendelsen foretages af Nordisk Svejsekontrol. Værkstedscertificering/procedureprøvning kan, efter særlig aftale med TECHCOLLEGE, afvikles i værkstederne på TECHCOLLEGE i samarbejde med 3. part.

 

WPS

TECHCOLLEGE tilbyder i samarbejde med Q-kontrol en række svejseprocedureprøver efter DS/EN 15612 til en fordelagtig pris.  
Bestilling af svejseprocedureprøver på dette link. For yderligere oplysninger kontakt svejseteamet på tlf. 7250 5633.

Svejseteamet

Fang dem på tlf. 7250 5633
Hanne Bjerring Idskov Nørgaard
Faglærer
Jess Eriksen
Faglærer
Ole Sloth Nielsen
Faglærer
Svejsekoordinator
Søren Viggers Nielsen
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Hold dig opdateret inden for de fagområder, der interesserer dig - tilmeld dig TECHCOLLEGEs nyhedsbrev.

Det er helt gratis, og vi lover selvfølgelig, at vi ikke spammer din mailboks.

Klik her for at tilmelde dig