Indhold:
Chokolade er ikke bare smag – det er også design.
Lær at skabe påskeæg, konfekt og unikke skulpturer med chokolade som materiale. Du arbejder med både farvning af kakaosmør, airbrush, modelleringschokolade og dragering – og får indblik i de teknikker, der skaber synlig værdi både i butiksvinduet og på dessertbordet.
Målgruppe:
Kurset retter sig mod medarbejdere (faglærte/ikke-faglærte) beskæftiget med fremstilling af brød, kage, dessert, chokolade og konfekture.
Mål:
Du lærer at udvikle og fremstille chokoladeskulpturer ud fra grundlæggende viden om chokoladens forskellige krystalliseringsformer og arbejdsteknikker. Du lærer at fremstille støbninger til påskeæg og andre skaller samt dekorere æg med chokolade- og marcipanpynt. Du kan fremstille og farve konfekt, plader og bånd af chokolade til anvendelse i og præsentation af chokoladeskulpturer. Du kan opsætte chokoladeskulpturer med konfekt, der er fremstillet på basis af håndværk og design, og som kan anvendes som blikfang og display i butikkens vindue, på en kagebuffet eller i hotelreceptionen.
Underviser på kurset: