Murer
Det kan du se frem til
Som murer arbejder du med at bygge og renovere alt fra vægge og facader til badeværelser og gulve. Du lærer at arbejde med materialer som mursten, fliser, mørtel og beton, og du bliver trænet i både de store konstruktioner og de fine detaljer, der giver et færdigt resultat.
Faget kræver præcision, overblik og forståelse for, hvordan materialer opfører sig, når de skal bruges til at skabe noget, der holder i mange år.
Som murer arbejder du med at bygge og renovere alt fra vægge og facader til badeværelser og gulve. Du lærer at arbejde med materialer som mursten, fliser, mørtel og beton, og du bliver trænet i både de store konstruktioner og de fine detaljer, der giver et færdigt resultat.
Faget kræver præcision, overblik og forståelse for, hvordan materialer opfører sig, når de skal bruges til at skabe noget, der holder i mange år.
Sådan foregår uddannelsen
Uddannelsen begynder på Techcollege, hvor du træner dine færdigheder i vores store murerhal. Her bygger du vægge, rum og konstruktioner i forskellige materialer, og du øver dig i alt fra fliser og klinker til puds, fuger og vinkler. Du har også teoriundervisning, hvor du lærer om bl.a. materialer, tegninger, beregning og planlægning.
Derefter kommer du i lære på en murerarbejdsplads. Her bliver du en del af den daglige drift og får opgaver i takt med, at du bliver klar til mere ansvar. Du arbejder med både nybyggeri, renovering og mindre opgaver — og lærer, hvordan du udfører arbejdet sikkert og professionelt.
Hverdagen i lære
I lære får du en hverdag, hvor du både arbejder ude og inde. Du bygger vægge, lægger klinkegulve, sætter fliser op, retter skævheder, reparerer skader og arbejder med overflader som puds og facader.
Du lærer også at læse tegninger, måle rigtigt, planlægge dit arbejde og samarbejde med andre faggrupper på byggepladsen.
I lære får du en hverdag, hvor du både arbejder ude og inde. Du bygger vægge, lægger klinkegulve, sætter fliser op, retter skævheder, reparerer skader og arbejder med overflader som puds og facader.
Du lærer også at læse tegninger, måle rigtigt, planlægge dit arbejde og samarbejde med andre faggrupper på byggepladsen.
Start din uddannelse
Klar til at komme i gang? Her finder du de kommende startdatoer for uddannelsen.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Ansøgningsfrist & startdato - 10.08.2026
Ansøgningsfrist & startdato - 18.01.2027
Ofte stillede spørgsmål
Uddannelsen varer op til 4 år og 5 måneder og veksler mellem skole og læretid.
Som murer arbejder du med opbygning, renovering og færdiggørelse af byggeri – både indendørs og udendørs.
Under skoleperioderne arbejder du i skolens murerhal, hvor du øver dig i at:
Opbygge ydervægge med præcise detaljer og vinkler
Sætte fliser op og lægge klinkegulve i forskellige mønstre
Pudse vægge, lofter og facader
Arbejde med tagarbejde og restaurering
Udføre puds- og overfladebehandling
Du lærer også at tegne og beregne projekter, blandt andet ved brug af AutoCAD og digitalt byggeri.
Du har fag som:
Arbejdsmiljø
Matematik
Teknologi
Tegning i AutoCAD
Mureteknik
Fliseteknik
Gulvteknik
Systemstillads
Uddannelsen kombinerer praktisk håndværk, præcision og teknisk forståelse.
Som murer kan du arbejde med nybyggeri, renovering og restaurering.
Du kan videreuddanne dig, fx til:
Bygningskonstruktør
Byggekoordinator
Energiteknolog
Kort- og landmålingstekniker
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads – også kaldet en uddannelsesaftale.
En læreplads betyder, at du bliver ansat som elev i en virksomhed og indgår en aftale om din uddannelse. Det er her, du lærer faget i praksis og bliver en del af en arbejdsplads.
Du kan selv søge læreplads hos virksomheder, og skolen vejleder og støtter dig i processen med ansøgning og kontakt til virksomheder.
Hvis du ikke finder en læreplads med det samme, har du mulighed for at komme i skoleoplæring, hvis uddannelsen udbydes med skoleoplæring.
Skoleoplæring betyder, at du gennemfører den praktiske del af uddannelsen på skolen i stedet for i en virksomhed. Her arbejder du med de samme faglige mål og kompetencer, som du ellers ville lære i en læreplads.
Det betyder, at du kan fortsætte din uddannelse, selv hvis du ikke har en læreplads fra starten.
En erhvervsuddannelse er delt op i to dele: grundforløb og hovedforløb.
Grundforløbet
Grundforløbet er den første del af uddannelsen og foregår på skolen.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, starter du på Grundforløb 1. Her bruger du det første halve år på at blive introduceret til uddannelsesområdet og lære de grundlæggende fag og arbejdsmetoder at kende.
Kommer du ikke direkte fra folkeskolen – eller har du allerede en læreplads – starter du på Grundforløb 2. Her arbejder du målrettet med den uddannelse, du har valgt, og bliver klar til praktik og hovedforløb.
Hovedforløbet
Hovedforløbet er den del af uddannelsen, hvor du skifter mellem skole og praktik i en virksomhed.
Det betyder, at du både får undervisning på skolen og lærer faget i praksis på en arbejdsplads.
For at starte på hovedforløbet skal du have en læreplads (en uddannelsesaftale) med en virksomhed.
Der er tre måder at opfylde adgangskravene på:
1) Du har en læreplads
Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du automatisk adgangskravene.
2) Du opfylder karakterkravene
Du skal have:
Bestået 9. eller 10. klasse
Mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik
Bestået folkeskolens afgangseksamen
Hvis det er mindre end ét år siden, du afsluttede folkeskolen, skal du vurderes uddannelsesparat og medsende din studievalgsportfolio.
Du skal sende dit eksamensbevis med din ansøgning.
3) Optagelsesprøve
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du gå til en optagelsesprøve.
Søger du ind på Grundforløb 2, skal du til en samtale, før du kan optages.