Sky baggrund
Sky baggrund
Sky baggrund

Læreplads og skoleoplæring

Box 2 Image
Drenge bygger sammen
Box 2 Image
introduktion

Din læreplads er næste skridt

En læreplads er en vigtig del af din erhvervsuddannelse og det naturlige næste skridt efter grundforløbet.

Det er her, du bliver en del af en virksomhed, arbejder sammen med faglærte kolleger og får ansvar i hverdagen. Du får erfaring, indblik i branchen og udvikler dig i det fag, du har valgt.

Målet er, at du laver en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det er den aftale, der gør dig til lærling og giver dig adgang til hovedforløbet.

Personvognsmekaniker-elver tester bil Anlægsgartner, pige flytter sten

En læreplads er en vigtig del af din erhvervsuddannelse og det naturlige næste skridt efter grundforløbet.

Det er her, du bliver en del af en virksomhed, arbejder sammen med faglærte kolleger og får ansvar i hverdagen. Du får erfaring, indblik i branchen og udvikler dig i det fag, du har valgt.

Målet er, at du laver en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det er den aftale, der gør dig til lærling og giver dig adgang til hovedforløbet.

skoleoplaering-naar-du-mangler-en-laereplads

Skoleoplæring når du mangler en læreplads

Hvis du ikke har en læreplads, når du skal starte på hovedforløbet, kan du fortsætte din uddannelse i skoleoplæring.

Skoleoplæring gør, at du kan holde fast i dit forløb, mens du søger videre.

Her arbejder du med opgaver, der ligner dem, du ville møde i en virksomhed. Du arbejder videre med dit fag og udvikler dine kompetencer, samtidig med at du fortsat søger læreplads.

Når du er i skoleoplæring, hjælper vi dig også med:

  • Sparring på ansøgning og CV

  • Forberedelse til samtaler

  • Overblik over virksomheder

  • Planlægning af din videre søgning

Du skal fortsat være aktivt søgende og være åben for muligheder – både geografisk og fagligt – men vi støtter dig hele vejen.

Skoleoplæring er en reel mulighed for at fortsætte din uddannelse, hvis du midlertidigt mangler en læreplads.

Det skal du vide, hvis du endnu ikke har en læreplads

Når du afslutter grundforløbet, skal du have en læreplads for at kunne starte på hovedforløbet.

Har du endnu ikke lavet en uddannelsesaftale, er der en overgangsperiode på op til én måned. I den periode er du ikke tilknyttet skolen og modtager hverken ydelse eller SU. Det kaldes en karensperiode. Her skal du søge læreplads aktivt og dokumentere din søgning på lærepladsen.dk.

Hvis du ikke har en læreplads efter karensperioden, kan du i nogle tilfælde optages i skoleoplæring. Det kræver, at du opfylder EMMA-kriterierne.

Det kan virke som meget at holde styr på, men du står ikke alene.

Vi anbefaler, at du kontakter os i god tid, så vi sammen kan gennemgå kravene og sikre, at du er godt forberedt. Har du spørgsmål til processen, dokumentation eller din profil, er vi klar til at hjælpe dig videre.

breaker
hvis-din-situation-aendrer-sig

Hvis din situation ændrer sig

Aftaler kan ændre sig undervejs. Skulle din læreplads stoppe, er det vigtigt, at du kontakter os så hurtigt som muligt, og senest inden for en uge.

Jo tidligere vi taler sammen, jo hurtigere kan vi finde den rigtige løsning, så du kan fortsætte din uddannelse uden unødige afbrydelser.

kontaktformular

Har du brug for hjælp?

Du er altid meget velkommen til at række ud til os. Vi er her for at hjælpe dig.