Science 4-årigt forløb
Matematik A
Fysik A
Matematik A
Fysik A
Naturvidenskab i trygge rammer
Science-linjen er et særligt tilrettelagt 4-årigt forløb for elever, der har brug for mere tid, faste rammer og et roligt læringsmiljø. Studieretningen er målrettet elever med ASF eller andre, der er berettiget til specialpædagogisk støtte (SPS). Her kan du tage en fuld naturvidenskabelig studentereksamen i et struktureret miljø, hvor undervisningen tilpasses dine behov, og hvor der er tydelig planlægning, tryghed og overskuelighed i hverdagen.
Science-linjen er et særligt tilrettelagt 4-årigt forløb for elever, der har brug for mere tid, faste rammer og et roligt læringsmiljø. Studieretningen er målrettet elever med ASF eller andre, der er berettiget til specialpædagogisk støtte (SPS). Her kan du tage en fuld naturvidenskabelig studentereksamen i et struktureret miljø, hvor undervisningen tilpasses dine behov, og hvor der er tydelig planlægning, tryghed og overskuelighed i hverdagen.
Hvorfor vælge Science-linjen?
Science-linjen er for dig, der gerne vil arbejde med matematik, fysik og naturvidenskab, men som samtidig har brug for tid, ro og forudsigelighed. Klassen er mindre end normalt, undervisningen er mere overskuelig, og der er faste lærere med erfaring i at undervise elever med forskellige udfordringer. Her er mulighed for pauser, et fast klasselokale og tæt kontakt til både SPS-vejledere og en kontaktlærer.
Studieretningen giver dig de samme faglige muligheder som en almindelig science-klasse – blot med en hverdag, der er indrettet, så du bedre kan trives.
Studieture og oplevelser
Science-linjen gennemfører studieture og aktiviteter, der er planlagt med hensyn til struktur, forudsigelighed og et trygt fællesskab. Studieture kan indeholde:
Faglige aktiviteter med naturvidenskabeligt fokus
Kulturelle oplevelser i en større europæisk by
Besøg på museer, universiteter eller steder med relevans for studieretningsfagene
Science-linjen gennemfører studieture og aktiviteter, der er planlagt med hensyn til struktur, forudsigelighed og et trygt fællesskab. Studieture kan indeholde:
Faglige aktiviteter med naturvidenskabeligt fokus
Kulturelle oplevelser i en større europæisk by
Besøg på museer, universiteter eller steder med relevans for studieretningsfagene
Sådan foregår undervisningen
Undervisningen er tilrettelagt, så du får tydelige rammer og god tid til at arbejde med opgaverne. Der undervises ca. 20 lektioner om ugen, og skemaet indeholder planlagte pauser, som giver luft i hverdagen. Klassen arbejder primært i et fast lokale, der er indrettet med fokus på ro og struktur.
Du vil opleve mindre gruppearbejde end på andre studieretninger, men stadig få mulighed for samarbejde, når det giver mening. Hjemmearbejde er ofte gjort muligt i skoletiden, og du kan få støtte fra både SPS-vejledere, mentorer og kontaktlærer efter aftale.
På 3. og 4. år kan du følge udvalgte fag sammen med andre klasser, når du er klar til det.
Undervisningen er tilrettelagt, så du får tydelige rammer og god tid til at arbejde med opgaverne. Der undervises ca. 20 lektioner om ugen, og skemaet indeholder planlagte pauser, som giver luft i hverdagen. Klassen arbejder primært i et fast lokale, der er indrettet med fokus på ro og struktur.
Du vil opleve mindre gruppearbejde end på andre studieretninger, men stadig få mulighed for samarbejde, når det giver mening. Hjemmearbejde er ofte gjort muligt i skoletiden, og du kan få støtte fra både SPS-vejledere, mentorer og kontaktlærer efter aftale.
På 3. og 4. år kan du følge udvalgte fag sammen med andre klasser, når du er klar til det.
Ofte stillede spørgsmål
Science 4-årigt forløb giver dig en stærk naturvidenskabelig profil med Matematik A og Fysik A.
Studieretningen giver adgang til en bred vifte af videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og samfundsfag.
Du får en bred adgangsprofil, som åbner døren til mange videregående uddannelser.
Du søger via optagelse.dk
Der er ansøgningsfrist den 1. marts klokken 12:00. Søger du senere skal du til en optagelsesprøve, dette gælder selvom du opfylder alle optagelseskrav. Du får svar på din ansøgning i april måned.
Bemærk, at du skal søge studieretningen “klasser for elever med særlige behov (forlænget forløb)” og skrive i kommentarfeltet, at du ønsker Science-linjen. Efter ansøgningen indkaldes du til visitationssamtale.
I 8. klasse skal du have et gennemsnit på 5,0 i dine afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til gymnasiet. Uddannelsesparathedsvurderingen omfatter også dine personlige og sociale forudsætninger.
I 9. klasse skal du have et gennemsnit på 5,0 i dine afsluttende standpunktskarakterer for fortsat at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til gymnasiet.
Til afgangseksamen skal du bestå og bekræfte dit faglige niveau fra UPVen i de lovbundne prøver for at kunne komme direkte på gymnasiet.
Hvis du ikke vurderes uddannelsesparat og ligger under 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, har du mulighed for at søge om optagelse via en faglig optagelsesprøve og samtale.
Der findes forskellige alternativer for de få, der ikke bekræfter deres niveau ved afgangseksamen, kontakt UU eller en studievejleder for at høre nærmere om disse.
Når du vælger Science (4-årigt forløb), får du en kombination af obligatoriske fag og mulighed for selv at vælge til.
Studieretningsfag
Det er de fag, der kendetegner netop denne linje:
Matematik A
Fysik A
Obligatoriske fag
Det er fag, som alle elever på denne studieretning har:
Dansk A
Teknikfag A
Engelsk B
Idéhistorie B
Kemi B
Teknologi B
Biologi C
Informatik C
Samfundsfag C
Om valgfag på denne studieretning
På Science afhænger dine valgmuligheder af den studieretning, forløbet er tilknyttet.
Det betyder, at antallet af niveau-løft og C-fag følger den studieretning, Science kombineres med.
Vær opmærksom på, at hvilke fag der oprettes det enkelte år, kan variere.
Hvad er et niveau-løft?
Et niveau-løft betyder, at du tager et af dine fag på et højere niveau end det, der allerede ligger i studieretningen.
Fx har du Kemi på B-niveau. Hvis du vælger Kemi A som løft, afslutter du faget på A-niveau i stedet.
Du kan vælge at løfte:
Fysik til A-niveau
Kemi til A-niveau
Engelsk til A-niveau
Matematik til A-niveau
Teknologi til A-niveau
Samfundsfag til B-niveau
Tysk (fortsætter) C
Hvad kan du vælge som nyt C-fag?
Hvis du vælger et C-fag, får du et helt nyt fag på dit skema.
Du kan vælge:
Erhvervsøkonomi C
Psykologi C
Musik C
Idræt C
Mediefag C
Filosofi C
Science er et særligt tilrettelagt 4-årigt forløb for elever med AutismeSpektrumForstyrrelser (ASF) eller andre elever, der er berettiget til specialpædagogisk støtte (SPS), og som har behov for ekstra tid og struktur i deres uddannelse.
Linjen er for dig, der ønsker en naturvidenskabelig studentereksamen med fokus på matematik og fysik – i rolige og strukturerede omgivelser.
Kendetegn ved forløbet:
Undervisning ca. 20 lektioner om ugen
Indlagte pauser i skemaet – fx en hel dag om ugen
Fast klasselokale placeret i rolige omgivelser
Klasselokale indrettet efter særlige behov
Faste lærere og støttepersoner med erfaring i undervisning af elever med diagnoser
Ofte tilstedeværelse af SPS-vejleder i undervisningen
Individuel SPS-vejleder/mentor efter aftale
Reduceret lektiemængde – hjemmeopgaver påbegyndes ofte i undervisningen
Mulighed for at deltage i skolens sociale og faglige arrangementer
Der stilles de samme faglige krav og obligatoriske opgaver som i en almindelig klasse. Studentereksamen fra Science er derfor lige så adgangsgivende til videregående uddannelser som andre gymnasiale uddannelser.
På Science-linjen er der et tæt støttesystem omkring dig.
Kontaktlærer
Der er tilknyttet en kontaktlærer til forløbet. Kontaktlæreren fungerer som bindeled mellem dig, dine lærere, SPS-vejledere/mentorer og dine pårørende i forhold til både faglig og social trivsel.
Kontaktlæreren deltager i ugentlige orienteringsmøder med undervisere og vejledere
Sikrer overblik over ugeplan og kommende aktiviteter
Tager hånd om både små og store udfordringer
Sørger for hurtig kommunikation mellem elev og relevante aktører
SPS-vejleder og mentor
Du får tilknyttet en individuel SPS-vejleder/mentor, som støtter dig efter aftale.
SPS-vejlederen kan hjælpe med struktur, planlægning, trivsel og skolefaglige udfordringer.
Kontaktlæreren og den individuelle SPS-vejleder kan i nogle tilfælde være den samme person.
Tutorordning
Et særligt tutorkorps bestående af elever fra gymnasiet samarbejder med lærere og vejledere for at støtte klassen og den enkelte elev i deltagelsen i skolens sociale og faglige aktiviteter.
En tutor fungerer som en vejleder, du kan spørge til råds om skolerelaterede emner.
Studievejledningen hjælper dig med:
Fagvalg
Uddannelsesmuligheder
Videregående uddannelser
Overgangen til gymnasiet
Du kan tilmelde dig et 2-dages brobygningsforløb til Science-linjen.
På brobygningsforløbet:
Arbejder du praktisk med skolens fag
Besøger værksteder og faglokaler
Får information om studieretningen
Det særlige for Science-forløbet er, at du første dag møder en kontaktperson, som sammen med dig vurderer, hvordan og hvor meget du kan deltage i den fælles brobygning. Forløbet tilpasses dine behov.
Det er også muligt for skoler at arrangere særlige brobygningsforløb for grupper. Kontakt skolen for at finde den bedste løsning.
Du er også velkommen til at besøge skolen for at se klasselokalet, møde elever, tutorer og lærere.
For at øge dine chancer for optagelse skal du søge via www.optagelse.dk inden den 1. marts.
Du skal søge studieretningen: “Klasser for elever med særlige behov (f.eks. ordblindhed) (forlænget forløb)”.
Skriv i kommentarfeltet, at du ønsker Science-linjen.
Husk at vedhæfte dokumentation for dine udfordringer.
Efter ansøgningen bliver du indkaldt til:
Visitationssamtale
Samtale om dine ønsker og behov i skoleforløbet
25. juni 2026 er der besøgsdag for tilmeldte elever og forældre på Science-linjen.
Målet med mødet er at sikre trygge rammer for alle nye elever inden skolestarten.
Eleverne mødes i skolens AULA Øster Uttrupvej 5, fra kl. 10.00 til 12.00. Her vil de møde deres kontaktlærer, SPS-vejledere og nogle af deres undervisere.
Der er planlagt et særligt program for forældrene.
Kl. 12.00-13.00 er det muligt at tale med kontaktlærer, SPS vejledere og nogle af undervisererne på studieretningen.