Søg

Find TECHCOLLEGEs 19 deltagere i DM i Skills 2017

Torsdag, fredag og lørdag i denne uge går det løs med DM i Skills 2017. TECHCOLLEGEs 19 elever, som deltager i DM i Skills, er spredt over to haller og et telt, der kommer til at stå bag Gigantium.

Hvis du kommer til Gigantium og går ind i storhallen – dér hvor Aalborg Håndbold plejer at spille – og drejer til højre, finder du caternes område, hvor Maria Mille Bøgsted Hvims torsdag skal konkurrere om at komme i lørdagens finale. Ved siden af caterne hører tjenerne til. Alexander Vilsen er på torsdag, og Josefine Marie Vad Dam Daugaard fredag. Også her er der finale om lørdagen. Over for caterne finder du kokkene, hvor Jonas Vogelius er på om torsdagen – og forhåbentlig igen i finalen lørdag.

Elever fra tjeneruddannelsen ved TECHCOLLEGE er med til DM i Skills 2017

Ikke langt fra kokkene vil tømrer Jesper Sonne Nørgaard være i gang med at bygge tre forskellige moduler. Gourmetslagternes konkurrence foregår helt nede bagerst i hallen. Her er både Nanna Malthe Mortensen og Martin Laumann Nielsen i gang med at lave rullepølse, skinke, sylte, kalveinderlår, unghane og meget mere.

Tømreruddannelsen og detailslagter- eller gourmetslagteruddannelsen ved TECHCOLLEGE har elever med til DM i Skills 2017

I den anden ende af hallen arbejder automatiktekniker Frederik D. Pedersen og industritekniker Jeppe Hermann koncentreret på deres opgaver. Og helt oppe ved endevæggen løser personvognsmekanikerne – og heriblandt Mathias Fristrup Krogshave – deres opgaver.

En automatiktekniker, en industritekniker og en personvognsmekaniker fra TECHCOLLEGE i Aalborg er med til Danmarksmesterskabet DM i Skills 2017

Går du i stedet ind i Gigantiums Idrætshal, kan man se otte af TECHCOLLEGEs elever. Lige hvor du kommer ind, sidder mediegrafikerne. Den ene af dem er Christian Hansen. Ved siden at mediegrafikerne har vi tre grafisk teknikere i gang med opgaver. Det er Helene Flensborg Glundholt, Alexander Agle Christensen og Signe R. Kappel.

En mediegrafikerelev og tre elever fra grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE kæmpler om at blive Danmarks bedste ved DM i Skills 2017

På den anden side af idrætshallen er frisørerne i gang torsdag og fredag. Her har vi både Kirstine Vældgaard Christensen og Laura Villadsen. Fredag og lørdag er kosmetikerne i konkurrence ved siden af. Der har vi Charlotte Landkilde Kolding og Tess Daarbak med.

Elever fra Frisøruddannelsen og fra kosmetikeruddannelsen ved TECHCOLLEGE i Aalborg skal til DM i Skills 2017

Og ude bag ved Gigantium er opstillet et telt, og inde midt i det, har flisemurerne deres konkurrencer. Her er TECHCOLLEGE repræsenteret af Frederik Nielsen, som jo faktisk vandt DM i Skills 2016.

Frederik Nielsen fra mureruddannelsen på TECHCOLLEGE vandt DM i Skills for flisemurere i 2016 og stiller op igen i 2017

I alt tre haller og teltet er fyldt med konkurrencefag, demonstrationsfag, prøv-og-mærk-stande foruden en lang række kommercielle udstillere. Der er gratis entré til DM i Skills i Gigantium Aalborg, og alle er velkomne til at komme og blive inspireret og imponeret af godt håndværk.

Se vores elevers flotte resultater til DM i Skills 2017 her.