Søg

Industrioperatør

Fremtiden er faglært. Med andre ord: De ufaglærte jobs bliver der færre og færre af. Så hvis du kunne tænke dig at arbejde i industrien (på en fabrik) eller allerede gør det, gælder det om at få papir på dine kompetencer – fx ved at tage uddannelsen til industrioperatør.

Industrioperatøruddannelsen er oprettet som en faglig uddannelse til dem, som har brug for en kort, effektiv uddannelse. Man kan starte på uddannelsen som på en almindelig erhvervsuddannelse, men langt de fleste bliver industrioperatører som voksenlærlinge med reduceret uddannelsestid. Uddannelsen er skræddersyet til at indgå i virksomhedernes efter- og videreuddannelsesprogrammer – specielt som opkvalificering af ufaglærte arbejdere.

Uddannelsen varer 15 måneder. Undervejs lærer du at betjene computerstyrede produktionsanlæg. Du lærer at deltage i planlægningen af en produktionsopgave, og du lærer om sikkerhed og kvalitetssikring i produktionen. Du har stor mulighed for at specialisere dig inden for den branche, der interesserer dig mest.

Her kan du læse, hvorfor Pernille Svendsen valgte at uddanne sig til industrioperatør:


Industrioperatør

Jeg har fået forståelse for helheden

– Jeg har arbejdet med mange forskellige ting, men nu er jeg ansat hos Scandic Foods i Tårs, hvor vi laver marmelade, vin, gløgg osv. Da der så skulle være omstruktureringer, blev jeg spurgt, om jeg ville tage uddannelsen.

Jeg synes, uddannelsen har gjort, at jeg har fået forståelse for helheden; der er en mening med alle de papirer, man skal udfylde i produktionen. Der er love bag. Uddannelsen spænder meget vidt – lige fra at skifte en ventil eller motor og få rør og det hele til at passe ind. Det kan godt være sjovt og teknisk udfordrende!

Vi laver også manualer. Faktisk starter vi helt fra bunden: Anlæggene står her, men vi skal selv finde ud af, hvordan de fungerer, og hvordan vi får produktet fra A til B. Vi får også nogle nye arbejdsredskaber. LEAN har vi fx haft meget om.

Vi har haft et fantastisk hold her på uddannelsen. Vi er rigtig, rigtig gode til at løfte hinanden op. Man er glad, hver gang man skal af sted på skole. Vi har også oprettet en lukket gruppe på Facebook, hvor vi skriver til hinanden op til, vi skal af sted.

 

Se her, hvordan du tilmelder dig!

Start den 15. januar

LAN-party på Technology

Udklædte lærere, pizza, cola, over 80 elever og 26 timer - Se filmen!

15 fordels-uddannelser på TECHCOLLEGE

Udvalgte uddannelser med mange lærepladser - og mange jobs bagefter!

EUX • Håndværk & Gymnasiefag

Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder.