Tilmeld dig Åbent Hus på Techcollege
12. maj 2025 kl. 15.30-17.30
Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der passer til dig? Måske er du nysgerrig på, hvordan en erhvervsuddannelse/EUX eller HTX kan åbne døre til spændende fremtidsmuligheder? Så er det nu, du skal sætte kryds i kalenderen.
Tilmeld dig nu og vær med til en eftermiddag fyldt med inspiration.

Hvad kan du opleve?
Uanset om du drømmer om at bygge, designe, arbejde med mennesker, skabe unikke smagsoplevelser eller udvikle løsninger inden for teknologi og håndværk, har vi en uddannelse, der matcher dine ambitioner og interesser. Denne eftermiddag er med andre ord din chance for at blive klogere på dine muligheder – og opdage nye.
Denne dag kan du besøge små stande for vores forskellige uddannelser, hvor både undervisere og elever står klar til en uformel snak om uddannelserne og hverdagen på Techcollege.
Du møder også vores vejledere, SPS-team og internationale koordinatorer, som kan hjælpe dig med alt fra ansøgning og støtte til muligheder for udlandsophold. Som noget nyt deltager også UCN og AAU, der fortæller om, hvordan en uddannelse fra Techcollege kan være springbræt til videregående uddannelser.
Kort sagt: Vi hjælper dig med at tage næste skridt – med større afklaring og ro i maven.
Tilmeld dig nu – og kig forbi, når det passer dig i løbet af eftermiddagen.
Du kan:
-
Møde undervisere og elever fra EUD, EUX og HTX, som brænder for deres uddannelser
-
Blive klogere på dine uddannelsesmuligheder og få hjælp til at finde det rette match
-
Tale med vejledere og SPS-team, der står klar til at guide dig – uanset hvor du står i din proces
-
Høre om dine muligheder for SU og befordring, hvis det er noget, du er i tvivl om
-
Få indblik i internationale muligheder – fx hvordan du kan tage en del af din uddannelse i udlandet
-
Møde UCN og AAU, som er med for første gang og fortæller om de videregående uddannelser, du kan søge ind på efter Techcollege
- Har du brug for at bo på skolehjem, kan du også høre mere om dine muligheder denne dag.

Techcollege – et kraftcenter for faglighed
Hos Techcollege er faglighed kernen i alt, hvad vi gør. Vi er stedet, hvor passion og ekspertise mødes for at skabe resultater, der gør en forskel. Gennem virkelighedsnær undervisning og stærke faglige fællesskaber giver vi dig de bedste forudsætninger for at udforske dit potentiale. Techcollege er et kraftcenter for faglighed, hvor drømme og ambitioner bliver til virkelighed.

Praktisk information
Dato: Mandag den 12. maj 2025
Tid: Kl. 15.30–17.30
Sted: Techcollege, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg
Du kan komme, når det passer dig i løbet af arrangementet. Der er ikke et fast program – i stedet kan du frit bevæge dig rundt mellem de forskellige områder.
Sådan er det bygget op:
- I Konferencen kan du møde vores mere end 30 EUD-uddannelser
- HTX holder til i aulaen
- EUX finder du ved ”pyramidetrappen” – lige ved siden af Konferencen – sammen med repræsentanter fra UCN og AAU
- Udenfor Konferencen står vores vejledere, SPS-team, SU- og befordringsvejledning, skolehjemmet samt Techcolleges internationale team klar til at hjælpe dig videre.
- Der er let forplejning i kantinen.
- Vores elevguider står klar til at vise dig rundt og svare på spørgsmål undervejs.
Vi glæder os til at se dig til en eftermiddag, hvor du kan mærke stemningen, stille spørgsmål og få inspiration til din fremtid.

Tilmeld dig nu
Åbent Hus d. 12. maj 2025Har du spørgsmål?
