Techcollege tæt på
Vil du opleve Techcollege helt tæt på og få et ærligt indblik i din drømmeuddannelse? Tag dine forældre eller venner med på en rundvisning og oplev vores spændende undervisningsmiljøer – uanset om du overvejer en erhvervsuddannelse (EUD), en EUX-uddannelse, hvor du kombinerer praktik med gymnasiale fag, eller en HTX-uddannelse med fokus på teknologi, naturvidenskab og kreativ problemløsning.
På rundvisningen besøger du vores værksteder, laboratorier og undervisningslokaler, møder elever og undervisere og får en fornemmelse af hverdagen på Techcollege. Du får et indblik i de forskellige uddannelsesmuligheder, så du kan træffe det valg, der passer bedst til dig.

Det kan du opleve på rundvisningen:
- En guidet tur på Techcollege med besøg i værksteder, laboratorier og undervisningslokaler
- Indblik i studiemiljøet og mulighed for at møde elever og undervisere
- Information om uddannelser, praktik, studieretninger og fremtidsmuligheder
- Mulighed for at stille spørgsmål

Er I en større gruppe?
Hvis I er mere end 20 personer, tilpasser vi gerne rundvisningen til jeres interesser. Kontakt os på event@techcollege.dk, så finder vi den bedste løsning for jer.
Vælg en dato, der passer dig
Vi tilbyder rundvisninger den første tirsdag og onsdag i hver måned (få måneder undtaget). Se datoerne nedenfor og book din plads allerede i dag.